Profile
Blog
Photos
Videos
Tænkte det var ved at være på tide med en opdatering af mit liv her Under Down Under! Tiden er gået stærkt siden hjemkomsten fra New Zealand. Udover uni har den mest stået på fest og ture til diverse nationalparker i Tassie!
Faktisk er vi netop hjemkommet fra Cradle Mountain National Park i den midtnordvestlige del af øen. En af de mere kendte nationalparker hernede og med de højeste bjerge og mange vandreturmuligheder. Sammen med seks andre studerende drog vi afsted fredag middag - det tager en fem timer at køre derop. Vores plan var egentligt bo i telt, men heldigvis var vi så fornuftige at leje en lille hytte i stedet - for det var skide koldt, og da vi vågnede lørdag morgen sneede det, brrr! Snevejret betød også, at vi måtte vinke farvel til at bestige Mt. Cradle (som om Priya og jeg nogensinde var nået derop i kondisko uden sne alligevel), så i stedet stod den på en lidt kortere vandretur! På trods af snevejret var det utrolig flot og dejligt at vandre rundt der... indtil til sidst, hvor vi måtte kæmpe os igennem vandmængder op til knæene (næsten!) og derfor fik ufatteligt kolde fødder! Herefter stod den på hygge i hytten med guitarmusik og masser af chokolade, hyggeligt! En lille sød historie fra lørdagen var også, at Pearse, en australier fra Perth, aldrig havde oplevet sne før, så han løb ud i sneen og stak tungen ud for at mærke sneen falde, hehe sødt! Men lidt vildt for os europæere! Søndag ( i dag) gik turen så tilbage til Hobart. Vi kørte en anden vej hjem end derop og stødte blandt andet på Kong Solomons huler (ikke miner!), flotte vandfald, store søer og helt øde områder gennem The Highlands med utrolig flot natur! Fantastisk hvad Tassie har at byde på!
Elles har tiden i maj som sagt mest stået på fester i weekenderne... folk hernede er åbenbart vilde med temafester! I wonder why?! For et par uger siden var vi dog også et smut i Mount Field National Park. Nationalparken ligger kun en times kørsel fra Hobart og indeholder en masse flotte vandfald, stenskred skabt fra erosion og søer!
Jeg har for resten fået en del hentydninger til, om vi overhovedet laver noget på vores speciale hernede - eller om vi kun rejser (og fester)!?! Og nej vi fordriver ikke kun tiden med sjov. Vi har nu stoppet vores dataindsamling og har netop taget de første spæde spadestik af den statistiske analysedel... og vi satser stadig på være færdige til tiden!
På tirsdag går turen til Fiji - uha, bliver dejligt at fejre min 25 års fødselsdag på en strand!
Håber I alle har det godt - det har jeg.
Kærlige hilsner Pernille
- comments