Profile
Blog
Photos
Videos
Turen fra Okinawa foregik med skib. Det tog 3 dage og 2 nætter. Det var en rigtig lang sejltur, og til tider ret creepy. Vi havde fået en tynd madras inde i et rum med ca. plads til 40 andre personer. Der var heldigvis kun ca. 10-20 stykker. Der var ikke meget at lave på skibet. Vi bevægede os næsten rundt som zombier, fordi det eneste vi lavede var at spise, læse og sove rigtig meget. Der var nogle lidt sjove typer ombord. Der var især en som lå næsten lige ved siden af os. Han snakkede meget højt i søvne + han sparkede rundt omkring sig som en Ninja. Vi ankom endelig til Osaka, hvor vi skulle tage et tog ind til Kyoto.
I Kyoto var vi ende og se to geisha lærlinge danse, sammen med en fra Indien. Det var spændende at se, selvom det var noget mærkeligt/dårligt musik J. Derefter tog vi ind til Gion. Det var rigtig japansk, og lige som man ville havde forestillet sig hvis man har læst bogen, Mit liv som geisha. Vi var også inde at se et tempel. Der var en munk, som var helt vild med at vise os de forskellige ting. Vi fik endda også lov til, at ringe med en klokke. Vi boede på et rigtig hyggeligt lille hostel, inde i centrum af Kyoto. Det var en lille familie som ejede det. Konen var rigtig sød. En aften kom hun nemlig ned, hvor vi sad i deres opholdsrum og hyggede, med noget hjemmelavet mad, og en kold japansk øl. Det smagte rigtig godt, både øllen og maden. Vi snakkede også med en af de piger, som arbejde der. Hun fortalte at hendes lillesøster var helt vild med Danmark, og at hun ville tag dertil, hvis ikke denne sommer så den næste. Derfor lavede vi et lille papir til hende, over de bedste steder i Danmark. Ikke fordi den var særlig lang, fordi hvad man endelig se i Danmark, som turist. Det var rigtig hyggeligt at snakke med hende.
Efter nogle dage i kolde Kyoto, tog vi en nat bus til Tokyo igen. Der havde vi en dag,som vi brugte i det japanske Disneyland. Der var rigtig fedt, selvom det ikke var ligeså godt som det i Paris. Dels fordi at de ikke fuldførte hele Disney temaet, men også fordi der ikke var nogle særlig vilde rutchebaner. Noget af det sjoveste var Boys Lightyear, hvor man skulle skyde efter Zurg. Det er dem fra Toy Story filmen J. Der var nogle forskellige steder hvor de viste shows. Vi så et rigtig flot et, med blandt andet Peter Pan, Anders And, Tornerose og mange flere. De dansede og sang nogle Disney klassiker på japansk, det var ligt ærgerligt. Men ellers var det et rigtig flot og imponerende show. Dagen efter vi havde været i Disneyland, fly vi til Vietnam.
- comments