Sabidej! :)
(Ja, nu er vi i Laos og sadan lyder hej paa laotisk)
Man kan ogsaa sige sabadi og tak hedder kap chai laj laj. Maa lige have lov at blaere mig lidt  (firkanterne svarer til smileys)

Vi befinder os lige nu i Veal Vang, hvilket er Laos' svar paa sunny beach - lige hvad vi traengte til efter alle oplevelserne her i Laos, som by the way er et helt fantastisk land. Meget bedre end Thailand efter min mening. Inden jeg gaar i gang med fantastiske Laos, vil jeg dog lige spole tiden lidt tilbage. Er jo lang tid siden jeg sidst har faaet skrevet herinde, saa hopper lige tilbage til Chang Mai. Derfor er den ogsaa blevet lidt laengere, saa har delt den op I 2 dele, saa den evt. Kan aedes I to bidder. Har svaert ved at begreanse mig 

1: CHANG MAI, CHANG RAI & THE GIBBON EXPERIENCE

Vi var paa nightbazar, et kaempe marked med alverdens sager, hvor man i den grad prutter om tingene. Markedet laa i en mere paen og vestlig del af Chang Mai, hvor der ogsaa var en del internationale velkendte madkaeder. Normalt kedeligt, men naar maverne skraenter, var det noget saa dejligt!

Dagen efter afventede vi svar fra Thinity mht. til besoeg paa skolen. Daa vi ikke hoerte noget besluttede vi os for at tage af sted paa en baadtur paa floden. I det vi har bestilt og tuk tuk-manden er der for at hente os, finder jeg ud af, at min mobil har vaeret slukket, og at hun har proevet at ringe for at sige, at vi kunne vaeret kommet ud paa skolen den dag! aaaaah - tilgiver aldrig mig selv for det. Arrh hvor havde jeg svaert ved at acceptere det. Som Mud sagde er der jo ingen grund til at graede over spildt maelk, men nej hvor sys jeg det var aergerligt! oev! Oveni det missede vi ogsaa et 2 dags meditationskursus paa et tempel, saa var lige lidt irriteret. Til gengaeld oplevede vi en buddisthisk begravelse, hvilket var en meget anderledes oplevelse. Proevede at faa guesthousets ejer til at forklare aarsagen til ritualet, (for med ‘vestlige’ oejne var det meget anderledes og synes ikke saerlig respektfuldt for den doede) Desvaerre kunne jeg ikke forstaa, hvad han proevede at sige, men det kan vaere jeg finder svar senere  Om aftenen af sted med en del vi efterhaanden havde laert at kende paa guesthouset. Den mest charmerende reggeabar overfor en bar, hvor 4 thai’drenge gav den usandsynlig meget gas med velkndte covernumre indboed til en god aften, men pga. mavekramper og smerter, saa jeg knap nok kunne staa maatte vi tage hjem. (Christian – opvarmningsbandet paa reggeabaren spillede skar-musik, saa kom lige til at taanke paa dig )

Dagen efter hoppede vi paa en tur med sidste stop I Chang Rai, aom var naeste stop paa ruten. Vi saa hot springs, et virkelig flot nyt og helt hvidt tempel, the golden triangle og de saakaldte ‘longnecks’. The golden triangle var virkelig turistet og uinteressant. Et sted alle besoeer fordi de tre lande Burma, Laos og Thailand graenser ud til Mekong floden der, men man kan ikke se forskel paa landene alligevel, og der er saa turistet, saa den attraktion synes jeg nok er lidt opblaest. Longnecks er den hilltribe, hvor kvinderne saetter metalringe paa halsen. Som dukker i udstillingsvinduer sad de, saa folk kunne tage billeder – og det gjorde folk saa helt op i hovedet paa dem. Som the golden triangle - ogsaa meget turistet.

For at gaa videre til Chang Rai er det en mindre og mere utoristet by end Chang Mai. Den er hyggelig, men det er ikke en by med store attraktioner og must do’s. Vi indloerede os paa et usselt hostel, men lige midt i byen. Vi stod tidligt op og saa munkenes faerd paa morgenmarkedet. Mellem halv 7 og halv 8 gaar de langs markedet, og folk beder for dem og giver dem penge og mad. En af de 227 regler munke skal foelge er nemlig ikke at tilberede mad. Munkene synger saa, takker og gaar videre. Fin oplevelse! I skuffelsen over ikke at have vaeret paa skolebesoeg i Chang Mai gik vi ind paa en high school vi passerede for at hoere om vi maatte se skolen. Den soedeste engelsklaerer gav os en stor rundvising og fortalte loes, og et af stoppene var bl.a. kokkeklassen, hvor vi fik smagsproever. Vi spurgte om vi kunne hjaelepe med noget paa skolen og hun var meget interesseret, men det var loerdag og soendag dagene efter, saa det blev desvaerre ikke til noget. Men sjovt besoeg dog 

Har hele tiden vaeret argret over, at vi trekkede i Chang Mai paa den planlagte tur fra Bangkok. Det var rigtig sjovt, men det var mere et turistparty i skoven frem for et respektfuldt besoeg hos hill-tribes. Tilmed havde vi hjemmefra fundet nogle eco-tourism organisationer i Chang Rai, som vi havde taenkt os at tjekke ud. Tjekkede en af hjemmesiderne paa guesthouset, da de ogsaa tilboed frivilligt arbejde og fandt det bedste og tilmed billige 5 dags program i forhold til bangkokoverpris program, som boed paa homestays, aktiviteter med hilltribes’ne, minisprogkursus, frivilligt arbejde og meget meget andet. Oev igen! En af de eneste organisationer med frivilligt arbejde vi ikke havde faaet tekket hjemmefra. Er stadig glad for vores anden oplevelse, men nej, hvor var jeg aergerlig og nok lidt en pestilens for mud en stund, sorry mud!  Dagen efter var vi paa et meget interessant besoeg paa hilltribe musem and education center. Der var saa meget informaion om de forskellige hilltribes – virkelig spaendende, og en stor del af handlede ogsa om god og daarlig turisme i Thailandet og hvordan hilltribesne i den grad misbruges. Saa til jer piger derhjemme, som snart tager af sted hertil, saa har jeg lige nogle navne, som i kan faa med paa vejen. Saa kan i veare gode turister og stoette gode organisationer, hvor pengene ogsaa gaar til hilltribesne og komme taet paa de hilltribes i besoeger, hvis det vel og maerke ogsaa er det i soeger    Har ikke navnene med her, men de kommer i naeste omgang. Til gengaeld har vi efterfoelgende faaet nogle gode homestayoplevelser, men det kommer senere i mailen 

Sidste aften i Chang Rai boed paa start med malariamedicin og Mud, som var rigtig glad fordi vi fandt en bar der sendte Australien open semifinale – jeg tog paa nightbazar og koebte mig en meget smuk ring i stedet  Saa var det af sted til Laos!

Og Laos er simpelthen saa fantastisk! Virkelig smuk natur, rolig, afslappet og mere ‘uberoert’. Tursitkontorerne anbefaler hinanden alt efter hvad man oensker og hiver ikke i en fra alle hjoerner. En lokal bumlebus og en sejltur over Mekongfloden transporterede os til Huax xai i Laos. En by der bestaar af en gade. Vi var heldige at faa en lastminute booking paa the gibbon experience dagen efter, som vi nemlig i Chang Rai erfarede var booket mange uger forud. I Huax Xai legede vi cykler og cyklede bare derud af – en helt fantastisk tur! Med solen i ryggen passerede vi mange smaa landsbyer og var paa besoeg i en enkelt. Bambushuse i sma grupper med en enkelt rustent parabol her og der. Paa gaden gik koeerne og boernene kom rendende ud og vinkede og smilede. Paa hjemturen fyldte roegen fra landsbyernes aftensmadsbaal vores neaser og solnedgangen foran os over floden og bjergene Fed oplevelse!
The gibbon experience var ligeledes en vild oplevelse. Ja, hvordan skal man lige forklare the gibbon experience, hmm. Det er et naturreservat, jungle, hvor man bevaeger sig rundt via svaevebaner mellem traerne flere hundrede meter oppe i luften. Man trekker og zipliner ellers rundt paa eventyr paa svaeebanerne, der kan vaere op til 1000 m lange. Billederne taler nok for sig selv. Var et vildt kick den 1. gang – man er viiiiiiirkelig hoejt oppe. Vi var heldige og boede sammen med 3 rigtig soede drenge i en hytte oppe i toppen af et af de meget hoeje traer. Ja man lever i toppen af traerne de 3 dage, man er derude. Her med en fantastisk udsigt over junglen, bjergene og solnedgang. Og om morgenen var det hele hvidt, fordi det var daekket af taage. !

Tanken bag det er ogsaa at det drives af lokale laotere, saa de snakkede ikke meget engelsk, men bragte mad til os og tog os paa gibbontrekking, men ellers zipliner man selv rundt og hygger sig med sin gruppe i sin noget saa charmerende hytte. Saa godt vi havde godt selskab – og drengene vi boede med havde simpelthen set saa meget af verdenen, var saa spaendende at hoere om. Vil rejse resten af mit liv, ikke lave andet! Og ja jeg er meget stolt, da jeg jo ikke har det saa let ved hoejder. Klapper lige mig selv paa skulderen  Vi havde virkelig haft det hyggeligt, saa var helt trist at skulle sige farvel, men videre til Luang Nam Tha roeg vi. Hov – det er saa fedt, for en af dem vi boede med havde hjulpet med frivilligt paa et boernehjem i cambodia i en uge, hvor vi sandsynligvis ogsaa kan tage til  juhuuuuuuuu! En australsk pige arbejdede i sin tid frivilligt paa et boernhjem og sendte efterfoelgende penge dertil. Ved andet besoeg finder hun ud af at ejer-munken misbruger boernene og selv bruger doationerne. Hun faar boernene ‘befriet’, som nu bor paa det boernehjem hun styrer. = kort fortalt. Men det haaber vi virkelig kan lykkes! Vi havde jo selv tjekket mange volunteerprogrammer I Cambodia hjemmefra, men ikke noget vi havde lyst til, saa kryds fingre for den her!

2: LUANG NAM THA, MYANG SING, LUANG PRABANG, VIEN VANG & VIENTAINE

Tilbage til turen til Luang nam tha. Som al anden transport i Laos gaar det meget langsomt og er praeget af sving og hop og pladsmangel ( vi har baade siddet flere paa saederne og paa plasticskamler I midtergangen. Far du ville slet ikke kunne vaere I de her busser med din hoejde, hehe) – til gengaeld er omgivelserne omkring meget smukke og transporten har sin charme. Luang Nam Tha var blot et stop paa ruten for at komme til Myang Sing for at trekke. Vi valgte besvaeret med at komme helt dertil fordi mange tager trekkingen i Luang Nam Tha – men vi ville have noget mere uberoert – og det betalte sig! Myang sing er virkelig en lille flaekke! I et forsoeg paa at moedes med nogle andre backpackere paa en lille bar den 1. aften, de mente der skulle vaere i byen endte vi til noget a la en kinesisk kareokefest. Sjov oplevelse! Alt lukker dog ned kl. 23 i Laos – det er regler fra regeringen, saa paa det tidsopunkt ligger byerne oede hen. Dagen efter roeg mud og jeg af sted paa trekking med homestay. Vi booked det hos et ‘firma’, der var startet for blot to uger siden og var de foerste turister, der skulle overnatte i landsbyen – er den bedste og mest unikke oplevelse vi har haft indtil videre. Kun os to af sted med en guide, som fungerede som tolk og som selv boede i en landsby og ikke var en fra storbyen der viser frem, som det var i Chang Mai. Vi fik aendret programmet, saa vi kun brugte tid i landsbyen i stedet for al trekkingen i junglen, og jeg kunne skrive en hel roman om de oplevelser vi havde der, var saa fantastisk!

Paa vejen derhen passerede vi ligeledes mange smaa villages og var sjovt at hoere vores guide fortaelle. Ogsaa om hvordan han havde vaeret noget saa bange, da der i 1999 blev aabnet for turister. Disse store hvide kaemper han ikke anede hvad ville i hans land. Ligeledes om Kinas dominans i Laos og mange andre ting. Paa den 7 km gaatur til landsbyen passerede vi en anden landsby, der var ved at bygge en broend. Saa gav vi lige en haand med  Well, Vi var med i skolen, legede og spillede med boernene med de spil vi havde medbragt, var med dem i marken og faelde og slaebe traeer til landsbyen, da en af dem skulle bygge nyt hus. (ja, saa hjaelper hele landsbyen til) Vi boede hos en familie med 3 meget soede born. De kokkerede det fineste festmaaltid til os – tilmed det bedste maaltid vi har haft indtil videre. Vi spillede kort, vi provede deres Akha-klaeder (det var en Akha hilltribe vi var paa besoeg hos) og lavede konkurrencer om, hvem der kunne spise flest noedder med spisepindede. Om aftenen kom de unge piger fra landsbyen klaedt i deres fine klaeder for at give os en Akha-massage. De var saa generte fordi de ikke er vant til turister, men noget saa soede og massagen rigtig god! Middagen spiste vi forresten sammen med landsbyens 3 chiefs – vi blev virkelig behandlet som fine gaester! En aeldre dame fra landsbyen gav os Ahka-smykker, som kan beskytte om mod junglens onde spirits. (Akha-folket er animister) De to dage boed paa mange mange indtryk. Var fedt at faa lov til at leve med dem og ikke som turister ved siden af. ‘Firmaet’ var nyt, saa vi skulle opsoege en del selv, men det hele vaerd og fedt at vaere de foerste paa besoeg I landsbyen! En lille sjoiv detalje: da middagen skulle tilberedes hentede man en hoene, saa fik den lige en pind i halsen, blev plukket og saa tilberedt! Specielt at se! Tilbage i Myang sing oplevede vi byens lokale club og laerte hvordan man kokkerede de retter, vi havde faaet paa trekkingenturen, da vores guides ven var saa soed gerne at ville vise os det! Jaa – Myang Sing en lille lille flaekke, men en meget fantastisk oplevelse. Nyhederne kom forresten om aftenen paa gaden via speakers – vel og maerke nyheder som regeringen sender ud til sin befolkning.

(Akha-vocab: golorhymadae = mange tak, jamymadae = hej. Jo tak, det var svaert at laere!)

Herefter videre til Luang Prabang. Foerst en bus til Luang Nam Tha, hvor vi endte med at skulle tilbringe 4 timer paa en station langt fra den lille by, da bustider absolut ikke er reglmeassige her i Laos. Som al anden nos leder det bare til andre gode oplevelser. Vi traskede ud af landevejen og fandt et lille spisested, hvor der tilfaeldigvis sad et firma og spiste frokost. Vi blev inviteret paa Beer Lao og oplevede her et business-laos, vi slet ikke har haft indsigt i. Businness kleadte mennesker, der snakker en smule englesk og med fly rejste rundt i Laos for at implementere forskellige systemer. Paa vejen tilbage til statioen blev vi inviteret til bryllup, som aabenbart er en fest, der varer hele dagen. Saa gaar 4 timer hurtigt. En haeslig 10 timers bustur senere med thai kareokemusik paa fuld droen hele vejen ankommer vi til Luang Prabang omkring midnat. I flere timer vandrer vi rundt til kun fulde guesthouse og ender med at dele et dyrt dobbeltvaerelse med en soed pige fra polen, der ogsaa var paa bussen. Naste morgen fandt vi dog et charmerende sted ud til Mekongfloden til ikke mange penge 

Luang Prabang er en virkelig charmerende by med flotte bygninger og fordeler sig omkring den ogsaa smukke Mekong flod. Gadebilledet er i den grad preaget af turister – og isaar gamle, men charmen kan man ikke tage fra byen. Saerligt om aftenen hvor alle de smukke lave bygninger og hyggelige straeder bloedt blev oplyst. Et laekkert nightmarket og laekre madsager  Som alle andre steder I Laos lukker byen ned kl. 11, saa eftersolnedgang fra et temple og drinks paa en charmerende udendoersbar roeg vi af sted paa bowling 3 km uden for byen med nogle vi havde moedt tidligere paa dagen, hvilket er det eneste man kan goere paa det tidspunkt. Sjovt – og jeg vandt anden runde, saadan 

Saa af sted til Vang Vieng dagen efter! Og det har virkelig vaeret laekkert! Veal Vang er virkelig turistet, men er sgu et fedt concept for os unge mennesker. Byen bestaar af hyggelige cafeer og smaabutikker og turistkontore. Paa ingen af cafeerne eller barerne kan man sidde, kun ligge i sofaer omkring bordene eller i haengekoejer. Byen ligger i virkelig flot natur lige ud til mekongfloden. Om dagen tuber man paa mekongfloden, hvilket vil sige, at man paa en kaempe gummiring driver ned af floden. Her er saa fjorten barer man kan besoege, hvor staffet kaster snore ud til en og hiver en i land. Her er saa laekre drinks, mad, snacks, soling og dansegulv. Ved de foerste barer er der ogsaa mange former for udspring fra vipper, rutchebaner og de mest sindssyge torve og gynger mange meter hoejt oppe i luften. Et lignende koncept ville aldrig have holdt i dk, da sikkerheden er virkelig daarlig og ulykker er hverdagskost, men den anden del af det var rigtig sjovt. Vi naaede aldrig videre end bar nummer 4, da der her blev afsluttet med baal og gode klassikere at give den gas til! Kl. 6-7 tager man saa hjem og saa starter det ellers kl. 8 paa udendoersdiskoerne, der ogsaa ligger lige ud til floden. Og alt lukker saa halv tolv, men paa straederne staar doegndriftboderne og frister med deres sandwiches, fruitshakes og pancakes. Jep – turistet, men nogle rigtig sjove dage. Vi blev en dag ekstra for at faa en tredje tubing, men desvaarre vaagnede mud op med kraftig diarre og opkast. Var virkelig voldsomt og vi roeg paa klinik. Mud fik piller med hjem og kom hjem og ligge. Tilbage paa klinikken roeg jeg for at faa noget ud af min fod.
Aldrig har jeg haft en saa ubehagelig oplevelse med saa mange mennesker omkring mig, jeg ikke forstod hvad sagde, men jeg fik da foden ordnet og er kommet i behandling for infektionenen. Nu tager jeg saa 7 piller om dagen! What! Aergelige over at misse den sidste tubing og aften i Vieng Vang, da man efterhaanden kendte en del der, er vi i dag fredag roeget videre til Vientaine, hovedstaden. Mud er i bedring, men har stadig feber og er meget afkraeftet, men vi har trisset lidt rundt I byen og vaeret paa internet café. Ja – fik ikke skrevet mere end de foerste linjer, da jeg started paa denne update i Vang Vieng, saa nu er vi I Vinetaine. D. 15. Flyver vi til Hanoi – here we go Vietnam og farvel til nogle rigtig gode dage I Laos.

Det var det for denne gang. Gaar ikke lige saa laenge inden naeste update, for saa er der for meget at fortaelle om  Haaber I allesammen har det godt derhjemme. Hoerer det sner. Puhadada 
Take care og paa gensyn allesusammen 
En kaaaaampe knuuussser fra Vientaine 