(de sjove tegn er igen smileys som dette :) ved ikke hvorfor det driller)

Aw koun! :)

Ja, nu er vi skam kommet til Phnom Penh, hovedstaden I Cambodia og aw koun, som I nok allerede har regnet ud, betyder hej paa cambodiansk.

Hvordan staar det til derhjemme?? Har de foerste foraarstegn meldt sin ankomst? Haaber I alle er glade. Mud og jeg nyder det stadig til fulde her i Asien og vil lige starte med at spole baandet tilbage til Hanoi, hvor jeg updaterede sidst.

Naaste stop paa ruten var Hoi An. Heldigvis var forholdene I natbussen ikke saa daarlige som vi havde frygtet at de kunne vaere. Tre raekker I to etager af smalle senge, hvor man naesten kan ligge straks og har en lille haeldning I ryggen + hyggeligt selskab bagved: god start! Efter to timers koersel stopper vi dog og de smalle gulve mellem sengene bliver fyldt med vietnamesiske fyre. Det skal ikke lyde racistisk paa nogen maade, men var ikke saa fedt at ligge klinet op af deres hoveder – og stakkels mud, der havde midtersengen! Well – ipod’en blev sat i oerene og saa formaaede vi faktisk at faa en god nattesoevn. Selvfoelgelig med opvaagninger pga. den vilde koersel – ja, vietnamesisk trafik er og bliver sindssyg.

Naarh, men vi ankommer til Hue som vi tog som mellemstop og tager direkte bussen videre til Hoi An. En ubehagelig overraskelse I form af vaade tasker, der lugter meget maerkeligt venter os I Hoi An, ih, var sgu irriterende og virkelig ulaekkert! Vi indlogerede os I et dorm sammen med nogle drenge vi moedte paa turen paa et hostel der den aften havde gratis cocktails I poolen, ja tak! Fooerste projekt var toej- og taskevask, derefter blev byen tjekket ud, saa en tur til beach party om aftenen og saa fik ‘Hoi An-rutinen’ ellers i gang, som jeg lige vender tilbage til.

Hoi An er en virkelig charmerende by – saa dejlig at trisse langs dens gader need ved floden. Smaa hyggelige guesthouse – og mud og jeg inglogerede os hos nogle rigtig soede piger efter den foerste nat I dormet. Der er lidt sevaerdigheder baade I og udenfor byen, men Hoi Ans hovedkendetegn er skraedderne og byens laekre cuisine. Der er toej og skobutikker overalt – er helt ubegribeligt! Og sjovt nok selv om alle tingene I byen er lavet for turister, virker Hoi An ikke saa turistet og mange lokale praeger ogsaa gadebilledet. Man kan ikke paastaa, at mud og jeg var saarlig kulturelle her. Hoi An rutinen gik ud paa at staa tidlig op, faa lavet toej eller sko/tage til fittings for at rette til paa I forvejen lavede ting, paa cyklen til stranden, fittings igen/koeb, mad, bytur, natmad… - og saa forfra 

Vi blev ret forbavsede over, hvor mange ting de laver. Der er ikke kun taffeltoej – det er alt, hvad klaedeskabet indeholder. Jeg endte med at faa lavet nogle rigtig gode ting, og ogsaa et par kiksere, men var sgu naermest helt stresset – min frygtelige ubeslutsomhed gik ikke godt I haand med Hoi Ans formbarhed. Hver eneste detalje skal man tage stilling til, puha! (Tak for overbaerendhed mht. til min ubeslutsomhed mudde!) Mud blev ogsaa efterladt paa stranden et par gange, hvor jeg skulle ud og ordne toejprojekter. Der var stor forskel paa skraeddernes niveau og personlighed. Et sted var vi dog helt vilde med. 4 rigtig soede piger, som endte med at koebe lokale dishes til os, naermest hver gang vi var der, som vi noed sammen med dem.

Udover dulleraeset med toej og sko tog vi ogsaa paa cookingcourse. Her lavede vi 6 meget laekre retter. Det var kun mud og jeg paa kurset, saa var intimt og rigtig hyggeligt, men det var ikke meget engelsk der kunne snakkes, saa var ikke fordi man kunne spoerge saa meget ind til tingene, men var sjovt! Saa nu kan jeg rigtig kokkerere vietnamesisk for jer, naar jeg kommer hjem. Bortset fra alle de ingredienser vi ikke kan faa I DK – iih! Men friske foraarsruller med vietnamesisk salat og rejer og pork – det kan I se frem til 

Hoi An var rigtig hyggelig, ogsaa fordi vi moedte saa mange soede mennesker her. Ogsaa en fyr som satte nogle gode tanker I gang om det at vaere turist i forhold til at faa mest mulig ud af de lokale man moeder. Men var ogsaa dejligt at komme af sted og slippe for presset med alle de beslutninger. Baade om hvad man nu skulle faa lavet – og saa materialer, form, detaljer osv. paa hver eneste ting. Ja, Hoi An blev byen, hvor to af mine svagheder kom til udtryk. Ubelsutsomhed og daarlig stedsans – naar der er saa mange butikker og smaa kringlede gader er det ikke altid lige let at finde rundt og finde butikkerne! Aah! Well – next stop: Ho Chi Minh City.

Ho Chi Minh City/Saigon er en storby i syd. Vi valgte at spraenge Nat Thrang og Mui ne over paa vejen dertil pga. tiden, dad et er strandbyer, hvilket vi faar i sydthailand. Den foerste natubus gik dog til Nha Trang, hvor vi skulle tilbringe en dag for at komme med naeste natbus til Saigon. Efter en god natbus og en god soevn ankommer vi kl. 6 om morgenen til den smukkeste strand – og her tilbragte vi resten af dagen, saa laakkert! Og mens solen steg de sidste meter paa himlen tog vi en times loebetur langs stranden, mums! Og skoent at roere sig igen. Langs stranden lavede viatnameserne thai chi og andre former for gymnastik – var sjovt at se. Var nasten helt trist at skulle forlade Nha Thrang, da vi moedte mange af dem, vi har moedt tidligere, men af sted roeg vi. Grunden til ruten ned gennem sydvietnam har vaeret lidt hurtig skyldes ogsaa at vi ville moedes med to af muds veninder I Saigon og to drenge I Cambodia, som vi har aftalt at at rejse med.

Kl. 5 om morgenen ankommer vi til Saigon, helt smadrede! Trods endnu en komfortabel natbus, var jeg blevet solbraendt, saa var ikke saa behageligt. Og saa ankommer vi gudhjaelpme til et Saigon, hvor alle guesthouse var fulde! Aah!
Naarh – men Saigon er en meget hektisk storby, hvor der er endnu flere scootere og endnu vildere trafik. Vi tilbragte blot to naetter og brugte bl.a. tiden paa et krigsmuseum om Frankrig og vietnamkrigen (de andre missede vi pga. maerkelige aabningstider desvaerre) og Cu chi Tunnels. Begge ting var noget af en oplevelse. Paa krigsmuseet var der saa mange gribende billeder (journalisterne var jo med helt ude paa fronten) og ubehagelige facts. Cu Chi var baade ubehageligt, men ogsaa fascinerende. Guiden var tidligere Viet Cong, saa han vidste, hvad han snakkede om, fedt. Snakkede dog ikke saa godt engelsk, men noget fik man jo med. Er vildt hvordan de har brugt det tunnelsystem! Vi kravlede tyve meter I tunnelerne – var godt nok ikke saarlig behageligt, men godt at proeve – saetter lige tingene lidt mere i perspektiv. En laekker ting I Saigon jeg lige maa naevne var det mest laekre lokale maaltid paa et nightmarket, mums mums mums, optur ! :D og det mest underholdende vanddukkeshov, hvor voksne laegger stemmer paa vietnamesisk til dukkerne!

Indtil Saigon har ruten ned gennem Vietnam vaeret meget praeget af de klassiske touriststop. Det har vaeret nogle super super dage, jeg ikke ville vaere foruden, men man foeler ikke rigtig, at man faar oplevet ‘det virkelige Vietnam’. Vi besluttede I Hanoi ikke at tage til det nordlige Sapa, hvor man trekker og besoeger hilltribes. Selv om det kunne vaere fedt at se den del i Vietnam ogsaa, hvilket var planen, saa ligger Sapa meget nordligt, og vi var enige om, at det nok ville blive svaert at blive tilfreds efter vores unikke oplevelse I Muang Sing I Laos, da Sapa er et sted, hvor mange trekker fra. Derfor satsede vi paa at kunne lave noget homestay i Mekong deltaet, hvilket heldigvis lykkedes, men havde tiden vaeret der, kunne det have vaeret sjovt ogaa at have at tage til smaa ukendte byer paa kortet.

Mekong deltaet udgoer den sydligste del af Vietnam og er et stort omraade. Mekong deltaget kaldes det, da Mekong floden loeber ud I ni floder her og derefter en masse bifloder, og her bor folk saa paa oeer og flydende huse. Et charmerende, tilbagestillet og fattigt omraade med rigtig smuk natur. Dog langt fra lige saa tilbagestillet som hill-tribes omraaderne, hvilket jeg vil tro hjaelpes paa vej af den lette transportvej paa floden.

Well – inden vi tog dertil ringede vi til en familie, vi havde hoert om skulle lave homestay og fik til vores store glaede lavet en aftale med dem. Naar jeg taenker tilbage, kan jeg ikke forstaa, hvordan det lykkedes at kommunikere det sammen over telefonen uden tegninger og kropssprog deres engelske taget i betragtning, men hvor der er vilje, er der vel vej 

Mange af dem, der tager til Mekong deltaet oplever det ved at booke ture fra Saigon, saa netop derfor tog vi til Vihn Long, en lille by, hvorfra man kan selje til vores familie i deltaet – for at booke en tur, der kunne vise os omraadet naeste dag. Det viser sig, at de ogsaa arrangerer homestay, og at vores familie er en af de familier hun benytter sig af. Well – af sted ryger vi og var forest rigtig skuffede. Vildt iddylisk, men vi ankommer til noget, der minder om et mini guesthouse med 3 vaerelser – med en familie, der laver mad og servicerer, men ikke meget homestay over det. Tanken om at skulle spise sammen os var meget fremmed og han forstod naermest ikke hvad vi mente, da vi spurgte ind til det. Vi faar dog arrangeret at vi maa vaere med til at se, hvordan maden bliver lavet. Her moeder vi en hollaender, som er lige saa indstillet paa, at vi da saa bare maa faa skabt os et homestay. Sjov person at moede, da han var rigtig inspirerende i sin tilgang til kommunikation med folk, man ikke kan kommunikere med via ord. Og saa endte det faktisk med at faa en helt fantastisk oplevelse ud af det.

Vi spiste sammen med de fleste af dem, laerte kortspil og udvekslede tryllekunstner – og aftenens hoejdepunkt, var da vi skulle hjaelpe en af pigerne med hendes engelsk-lektier. Hun havde en vietnamsisk saetning. Sammen med de andre og en af drengene der snakkede en smule engelsk gik der saa gaet og grimasser for at vi kunne finde frem til saetningen for at kunne skrive den paa engelsk for hende. Saa hyggeligt og saa underholdende! Man fik ogsaa lige et indblik i hvor svaere lyde paa engelsk var for hende – og ogsaa den anden vej rundt, da vi ogsaa skulle proeve at udtale hendes vietnamesiske saetninger. Dagen efter stod vi tidligt tidligt op og hjalp pigerne med at rengoere omraadet og en af pigerne tog med os paa vores tur I Mekong Deltaet (gik paa aftenskole, saa havde derfor mulighed for det). Skoent! Vi havde en rigtig hyggelig dag med hende og vores guide. Trods at mange turister kommer hertil, var vi meget alene, da tidspunkterne er anderledes naar turen er booket I Vihn Long, (fortalte vores guide) saa det var vi meget glade ved

Vi saa bl.a. det store floating market, hvor varer udveksles, en gammel bygning, hvor de spillede lokal musik, roede i robaad, smagte og lavede laekkker lokalt slik og fik den mest fantastiske frokost med Vietnams specialiteter. 11 retter tror jeg. MUMS! Familien overtalte os til at blive en aften til, og her hyggede vi igen med musik, kortspil, kigning i blade og saadan. Var simpelthen saa sjovt, da jeg sammen med en af pigerne med ipod’en i oerene lavede dansemooves sammen. Vores guide fra vores tur paa Mekond deltaet, en rigtig hyggelig familiefar fra Vinh Long, kom ogsaa ud og besogte os til en oel sammen med en af sine venner og joinede kortspillet med os andre, Dejligt, god oplevelse 

Rigtig glade over at have set en lidt anden del af Vietnam tog vi naeste morgen, tidligt, med to busser mod Chau Doc for at faa en baad langs Mekong floden til Phnom Penh. En lang og irriterende historie jeg ikke gider begynde paa her, gjorde turen lidt anderledes og blev en kombi af scooter, baad og bil, den kommunikation!, men frem kom vi da. Jeg fik uheldigvis et stort brandsaar paa benet fra scooterens udstodningsroer – og stod endda stilled da det skete, men ellers fint. Saerligt turen paa floden var fed! Mud og jeg i en speedbaad med ipoden I oererne, solen I ryggen og saa ellers bare skraalede med paa diverse sange. Wee – that’s life 

10 timer efter vi forlod Vinh Long ankommer vi saa til Phnom Penh og indlogerer os paa det hostel, hvor drengene vi skal rejse rundt sammen med bor og startede med en god bytur! I gaar var saa fulstaendig slappedag med sove laenge og film, aah – trangte vi skam ogsaa til efter vores rute ned gennem Vietnam. I dag tager vi ud og ser the killings fields og s-21. (Highschool som Poul Pot andrede til et forfaerdeligt faengsel) Det bliver rigtig barsk, men ser frem til at se det. I morgen tager vi saa sammen til Ratanakiri, hvilket dejligt ogsaa er et lidt utouristet stop, men mere om det I naaste update. De andre sover stadig, saa tror jeg vil gaa op og vaere modbydelig og vaekke dem – ville bare lige give jer en update inden der fik alt for laenge.

Og det er saaaaaa feeeeeeedt, for vi skal arbejde frivilligt paa orphanage I Battambang. Lederen svarede hurtigt tilbage og er interesseret. Kan jeg lige fortaelle om i naeste mail, men maatte lige naevne det. Ser jeg virkelig frem til! 

Well – paa gensyn! Et varmt og stort knus fra Asien!