Syttende februar. Rotorua, maoriernes by. Vækkeuret ringede kvart over seks, rejsetid igen. Vi fik pakket det sidste og spiste morgenmad med både Stephen og Val, de er begge morgenmennesker. Så blev det tid til at sige farvel og med en pose æbler fra Stephen, kørte vi med Val ind til Gisborne, hvor bussen allerede ventede. Vi fik smidt vores ting ombord og sagt farvel til Val, som vi forhåbentlig ser næste gang i Europa. Så gik det ellers derudaf gennem bjerge endnu en gang, vi forsøgte begge forgæves at sove, lidt svært, når man bliver kastet frem og tilbage i sædet og slår hovedet mod ruden hvert andet øjeblik pga. hårnålesvingene. Som et ekstra minus ved turen var der minus grader i bussen, så da vi nåede Opotiki efter to timer, var vi klar til at tø vores fingre på en kop varm kakao. Derfra gik turen gennem Whakatane og et virkelig smukt landskab til Rotorua.
Vi nåede Rotorua omkring middagstid og gjorde os klar til en gåtur med fuld oppakning for at finde vores hostel. Det gik egentlig meget nemt, på trods af sære maori vejnavne og varmen. Vores dorm var selvfølgelig ikke klar, da vi kom, så efter en frokost bestående af Stephens æbler, gik jagten ind på et supermarked. Efter en endnu lille gåtur fandt vi en butik, hvor vi kiggede os om for at finde et par langærmede bluser, vi er jo på vej sydpå nu, ned til kulden. Efter en mindre eftersøgning lykkedes det os også at finde et supermarked, hvor vi fik købt ind til de næste par dage, selvom vi ikke fik chancen for at lave mad den aften.
Da vi kom tilbage og havde fundet os til rette bumpede vi "tilfældigvis" ind i Louise og Camillas gruppe endnu en gang, som vi vidste boede på samme hostel, så om aftenen gik vi ud for at spise aftensmad med en hel flok danske tøser. Vi havde en rigtig hyggelig aften og efter aftensmad, satte nogle piger jagten ind på is, før vi smuttede tilbage til vores hostel. Her blev der for alvor sludderet og pigehygget og vi var særlig populære på grund af nogle danske Woman og Costume blade, som er meget eftertragtede her. Så efter en hyggelig aften i sofaen med blade, sagde vi farvel og godnat.

Attende februar. Zorbing. Planen var lagt og vi spiste hurtig morgenmad og fandt en bus. Vi blev sat af og mødt af en kæmpe trillende bold på vej ned af en bakke. Før vi bestemte os for noget, stod vi og kigge lidt på folk der kom trillende ned af bakken. Efter lidt overvejelse, bestemte vi os for en våd tur, hvor der kommer vand i bolden, selvom vi ikke havde badetøj med, godt man er lidt kreativ. Ordforklaring: Zorbing, kæmpe gennemsigtig badebold med mennesker indeni.
Vi smed så meget tøj, vi kunne, før vi efter trehundrede meters dødskørsel i jeep, stod vi på toppen af bakken og så et par fyre flyde vand ind i bolden. Så skal man så løbe og hoppe ind gennem et hul ind i bolden og det i sig selv var morsomt, fordi man lige, skulle holde styr på sin smule tøj imens - ja, haha, ikke sådan lige til. Vi blev bedt rejse os op inde i bolden og gå mod kanten, da bolden begyndte at trille tænkte man bare, hvad laver jeg. Bump, så triller bolden selv og man falder ned i vandet. Det har uden tvivl lydt sjovt, for Lotte skreg hele vejen og Anne-Cath grinede, følelsen kan nærmest ikke beskrives, men det var virkelig, virkelig sjovt, lidt som en vandrutsjebane.
Efter en våd bustur tilbage, kom vi i noget tørt tøj og fik frokost, før vi besluttende os for en stille eftermiddag med film, Ringenes Herre selvfølgelig, man er jo på New Zealand.
Efter en virkelig god hjemmelavet mexicansk aftensmad blev det tid til et bad, bare ikke et helt almindeligt, men maori style. Vi satte kursen mod Polynesien Spa og de naturlige kilder, man kan næsten lugte sig vej. Kilderne lugter meget af svovl eller rettere af rådne æg. Spekulere på, hvordan nogen nogensinde fik den sindssyge ide at bade i det, men det skulle efter sigende være virkelig godt for huden, eller det siger folk i hvert tilfælde. Måske sidder der bare nogle maorier et sted og skriger af grin over dumme neser, de elsker det, og to dumme danske piger. Faktisk blev vi mødt af en hel flok neser og de blev ikke de sidste. Camilla og Louise havde også været der og havde fortalt, man kunne leje badedragter og håndklæder der, hvilket virkede fornuftigt hele rådden æg lugten taget i betragtning. Der var dog en advarsel forbundet med badedragterne, Baywatch og som Louise sagde, et grin i sig selv. Dette oversættes til badedragter med umådelig høje bensnit og rygudskæringer, pludselig glad for der næsten kun er neser, for deres badetøj en uhyggelig grimt. Efter at vi havde hoppet fra pool til pool, mens vi nød havudsigten og forsøgte ikke at trække vejret, blev det tid at komme op. Da vi nåede ud på gaden var det blevet mørkt og da vi nåede hjem var vi begge sengeklar.

Nittende februar. White water warriors, vikingerne er tilbage. Så blev det dagen, hvor vi skulle blive virkelig våde. Vi blev hentet i en lille bus og snart var også et par nordmænd ombord samt en flok englændere. Efter en kort bustur, der involverede techno på kassettebånd, nåede vi Kaitiaki floden. Vi fik kastet et par meget grimme neopren støvler i hovedet og sendt ind i et omklædningsrum. Iført støvler og badetøj fik vi en kæmpe redningsvest og hjelm i armene, og en eller anden hjælpsom fyr strammende vores veste, så vi knap kunne få vejret. Så blev vi smidt i det, det hele drejede sig om, en raft eller gummibåd, om man vil. Sammen med norske Martina og Johannes fik vi lavet et vikingeskib, med undtagelse af vores kiwi guide Tim. Allerede, mens vi sad i båden på land og fik instruktioner, begynde Tim at drille og især Lotte, som på vej ned til floden også blev skubbet op af en bakke, da hun nægtede at gå derop selv, som straf for et eller andet. Allerede før vi var i vandet, havde vi det sjovt og det blev ikke mindre sjov på vand. Så gik det ellers derudaf med Tim siddende bagved, der skreg instruktioner, som forward, left backwards, right backwards og stop. Det begyndte mildt, men på en level fem, får man meget aktion for pengene. Måtte nøjes med fem, da level seks er defineret, som ikke mulig at rafte. Så kursen gik mod det højeste vandfald brugt til water rafting, som er 6 meters fald. Måtte i sidste sekund give Louise ret, da hun sagde, det var pisse fedt, jeg troede, jeg skulle dø. Vi var begge overbevist om, at vi nærmest var væltet, da vi kom ned af vandfaldet, men overraskende nok, kom vi alle op igen i båden. Vi ventede og så, den næste båd kom ned og det så ikke mindre vildt ud end det føltes. Derfra var der et par vandfald endnu, hvor vi pjattede lidt og fik en ordentlig skyller ude i spidsen ved at padle mod et vandfald. Tim nåede også lige at skræmme Lotte, som var bange for at flyde væk, hvis hun faldt i vandet, med en seriøs advarsel. Hvis vi faldt i vandet ved det sidste vandfald, måtte vi under ingen omstændigheder svømme med strømmen, for lidt nede var et farligt vandfald. Tak for advarselen.
Vi nåede tilbage i et stykke, og mens de andre bar båden på hovedet, rendte Anne-Cath bagved med en paddel, fordi hun ikke var høj nok til at løfte. Vi kom tilbage og fik klædt om og set vores billeder. På vej tilbage fik vi os et grin og et billede af Tims meget store fødder. Vi fik sagt farvel og var både trætte og sultne efter turen, så efter maden og et bad, så vi Ringenes Herre 2, før det blev tid til aftensmad og til at pakke igen.

Tyvende februar. Kiwi experience til Waitomo. Efter morgenmad og en lille gåtur i den forkerte retning fandt vi den meget grønne kiwi bus og kom ombord. Vores festlige guide Dylan underholdte det meste af turen. Vi havde et par stop undervejs, nogle ville se et sheep show og et par skulle lige zorbe, før turen forsatte. Vi holde ind ved at supermarked for at handle, Waitomo har ikke en gang en købmand. Først på eftermiddagen nåede vi Waitomo i øsende regn. Før vi forlod bussen, skrev vi os op til en black water rafting tur i morgen. Så gik turen ellers op af bakke med fuld oppakning i regnvejr til vores lille hostel på toppen af en bakke. Det var en stille eftermiddag med regn, film og dagbog. Til aften trak vi i regnjakkerne for at gå ind til pubben i Waitomo, det eneste sted man kan få aftensmad. Ca. halvvejs holde en taxa chauffør ind og spurgte om vi ville havde et lift, så vi sagde pænt ja. Efter lidt aftensmad i pubbens meget blandende selskab af backpackere og lokale farmere, gik turen hjemad igen. Efter vores ca. tyve minutter gåtur hjem var det også blevet mørkt og vi smuttede tidligt i seng.

Enogtyvende februar. Black water rafting, eller rettere Black water adventures. Kl. det-er-alt-for-tidligt stod vi op og fik spist noget morgenmad, lidt frugt og müeslibar, lige hvad vi fandt i går. Ned til rafting stedet med taskerne på ryggen, vi skulle lige skrive under på en masse ting om problemer, smerter og ansvar, så vi klar. Resten af holdet mødte os lidt senere, sammen med vores lidt for "sjove" guider, Vee og ?. Vi blev så sendt ned for at få udstyr. Bestående af super sexet våddragt, som gjorde ens bevægelighed ret handicappet, de "nyeste" gummistøvler i "moderne" hvid, smart rød hjelm med lygte monteret på, et par fikse drengebadeshorts og rappelling udstyr om livet. Badeshortsene var så vi ikke rev hul på våddragterne, for det sker åbenbart tit. Lige et billede til at forevige dette smukke øjeblik, inden vi kom ind i en van og blev kørt ud til stedet, hvor slaget skulle stå. Vi skulle rappelle ned i grotten, hvor vi skulle se glowworms, så der skulle lige lidt instruktioner til først. De har en slags øvebane, her blev vi så sendt ned tre gange hver, mens vi simulerede at vi rappellede og fik taget endnu flere flotte billeder. Nu var det så ned i grotten, 4O meter ned til fast grund under fødderne. En efter en blev fik vi os rappellede ned, første del af hullet var sindssygt smal, Lotte undrede sig virkelig over om nogen nogensinde havde siddet fast, for sikker på hun godt kunne være kommet til det. Resten af de 2O meter var bare et stort sort hul, indtil Vee tog imod en, hun vil rigtig gerne snakke, men lidt svært med rystende stemme efter sådan en tur. Da alle var igennem, gik vi længere ind i grotten, her blev vi stilt på række, så kunne man høre Vee give ordrer til den første i rækken, inden vi blev bedt om at slukke vores lygter, så kunne du ellers høre et ordentlig skrig. Det skete for alle, en efter en, da det så var ens tur, fandt man ud af det var en svævebane, man skulle over i mørke. Pisse sjovt, kæmpe sus i maven og nogle sjove skrig, der kom ind imellem. Vi holdte lige en lille pause med en kop te og en lille kiks, inden vi kastede os ud over klippen, ned i vandet, med en tube på røven. Mega koldt vand man ramte der, hold da fast, så vågnede hele flokken. Efter Vee i vores tuber, hun forklarede om gloworms, de lyser i stedet for at skide, de forbrænder det til lys i stedet, for at tiltrække andre insekter, de kan spise, derfor er det også kun deres numser der lyser. Som Vee sagde det, stod vi faktisk pt. Og så på miders lysende røve, fedt. Vi blev bedt om at slukke vores lys, og danne en linje af vores tubes, læne os tilbage og nyde synet, Vee træk os igennem noget af grotten, mens vi så på en "stjernehimmel" af glowworms, faktisk meget flot, hvsi man ikke lige tænker på, hvad det er. Vi kastede vores tubes op igen, så skulle der svømmes, flydes og gåes rundt nede i vandet. Pænt koldt vand stadigvæk, så vi blev bedt om at holde os i gang, så der blev hoppet og dansede sig vej frem, gennem det stærke vand. Der var dog lige nogle huler undervejs, man lige skulle tag højde for. Efter lidt gå tur, så skulle vi flyde det næste stykke, men husk at hold røven højt ellers ville man bare gå på de store sten under vandet. Strømmen klarede det meste af arbejdede for os, der var dog et sted, hvor vi skulle padle væk fra venstre side, ellers ville vi nok højest sandsynlig drukne, Lotte kom lige lidt for tæt på, så den mandlig guide smed Lotte hen oven på Anne-Cath, så kunne hun lære det. Så var der lige et chokolade stop, så ellers afsted igen, denne gang på gåben. Nu kunne vi vælge om vi ville prøve og klatre op af to vandfald, Lotte var frisk. Så ned på maven og møve sig ind til vandfaldet, et tre meter højt vandfald, vandet skyllede ret vildt ned af det, men med masser af råb fra guiderne og lidt skub i numsen, for så bliver man lige pludselig, de to centimeter højere, man mangler for at nå lige den sten der, klarede vi den. Virkelig hårdt og grænseoverskridende, skulle bruge alle kræfter på at stå fast og ikke tænke på at du ville blev skyllede ned, hvis man gled, men det gik jo fint. Super sej dag, med masser af udfordringer, og lige den sidste, inden vi var helt færdige, var at gå i den skide tunge våddragt op af et bjerg, for at nå hen til bilen, der ville tag os tilbage. Men ja, som i kan høre, var der intet rafting over det, derfor mener vi jo det burde hedde adventure, men super fedt alligevel. Godt smadret kom vi tilbage og fik klædt om, vi fandt vores bus og fik os placeret nede bag i, 2 timer til vi var i Taupo, Anne-Cath fik lige lagt planer med Dylan om vores videre færten, her falde hun i snak med to danske piger fra Silkeborg. Dylan kørte os ud til Huka Falls, så vi kunne se det, inden han tog os ind til vores hostels. Vildt nok vandfald, der var åbenbart en dame, på et tidspunkt, der var kommet for tæt på det i sin lille kajak, så hun var blevet suget ind, men hun overlevede, den første der har overlevede det. Vores hostel var ret lækkert, meget hyggeligt sted, vi boede på 4 mands-værelse, med 2 drenge, det første vi ser, da vi kommer ind er en Lego T-shirt, så vi vælger ikke at se noget grimt om dem på dansk, det kunne jo være. Vi siger hej til dem og vi får knap nok et svar, så vi hopper i bad, da Lotte kommer tilbage på værelset er drengene på vej ud, der kunne man lige høre at de var danske. Tak for snakken drenge, siger vi bare, underlige. Men okay, hvis man har en Lego T-shirt man går med, så er man nok lidt underlig. Vi tågede lidt rundt på værelset, inden vi besluttede, at det var tid til at finde noget aftensmad, vi ende sørme på Subway, til en forandring, vi sad udenfor og nød vores mad, mens vi så på nogle små dumme tiggende fugle. Vi manglede lige lidt mad til morgenmad og aftensmad i morgen, så vi fik lige handlede lidt ind, inden vi gik tilbage med vores vare. Vi gjorde os klar, vi skulle mødes med de andre fra bussen på en bar og have nogle sjusser. Lige inden vi gik, hoppede vi lige en hurtig tur på internettet, for at se om der var sket noget spændende derhjemme. Vi fandt et par stykker fra vores bus, vi satte os sammen med, bl.a. en anden dansk pige, Nina fra Viborg, uddannet lære, rigtig sød. Snakken gik hurtigt og der kom drinks og øl på bordet, vi er bl.a. i bus med et meget underholdende par fra England, Peter og Clarie, hun er ret vild, han virker meget stille og rolig, hun blev også ret hurtig kamp stiv. Nå men ja, det var starten til en sindssyg mærkelig aften, på baren var der også en gruppe fyrer der fejrede polterabend. Gommen var klædt pænt på i en pink net-trøje, cowboynederdel, lyserød taske, masser af make-up i hovedet, for meget alkohol i blodet og et par ny voksede ben. Anne-Cath fandt lige Mark, vores ven fra Laos og nytårs kammi i Kuala Lumpur, polterabend drengene spurgte hende, om hun ville give hendes trusser til gommen, så han kunne få dem på hovedet, mens han drak et tequila shot, det ville hun ikke, så hun sendte ham ned til Lotte. En fyr sætter sig ved siden af Lotte og siger: "Jeg har hørt du godt kan lide at donere dit undertøj ud til folk". Øh? Han fik lige forklarede lidt bedre, Lotte sagde også nej tak til mission, men Claire var frisk, så af med trusserne, på hovedet med dem på gommen. Så fik vi kickstartede den fest. Hans næste opgave, var at tage lipgloss på og få kyssede 2O piger på toppen af brystet. Den sagde hele vores hold ja til, så vi var 9 tøser med en flot lyserød kysmund på brystet, Claire var selvfølgelig den første til at sige ja. Vi ende med at snakke med disse fyrer resten af aften, plus en anden lille gut, med en sut i en halskæde, han havde været klædt ud som baby til en udklædningsfest, som hopper på vores bus på mandag. Der blev snakket, drukket og grint de næste par timer. Mark kom og tog os med hen på en anden bar, som var ret kedelig, så vi fik os en sjus, og faldt i snak med Marks buschauffør, Spud, ja rigtig gættet, på dansk betyder det kartoffel. Super sjov gut, men han smuttede hjem i seng, de er nemlig en dag foran os, så de skulle køre tidligt næste dag. Vi gik tilbage til polterabend drengene, som nu var forsvundet på nær en, de var gået på stripklub, men Nina var der, alle andre fra gruppen var gået hjem i seng. Lidt efter kom de tilbage, så blev der ellers lige sminkede gommen engang til og dansede med tasken på hovedet. Det var et virkelig kønt syn. Spud kommer tilbage og får sig en lille snak, han var lige blevet lokkede i fordærv, men nu kl. 2 skulle han altså hjem. Godnat Spud. Anne-Cath og Mark stod og snakkede, mens Lotte sad og ventede på Nina, da der kommer en stor maori gut hen og legede bøsse foran hende, med en pigejakke på, som han så til sidst beder hende om at holde, for han gider ikke holde den og han kan faktisk ikke huske vis det er. Så den ryger lige på de bare ben, så de kan få lidt varme. Nu er de ved at lukke, kl. nærmere sig 4. Mark stjæler jakken fra Lotte og nægter at aflevere den tilbage, fordi han mener den passer ham perfekt. Ja, ja, en flot pigejakke i militær, med pels krave og en størrelse MEGET for lille, du er flot Mark, han ender med at beholde den. Vi får sagt godnat til hele banden, inden vi smutter hjem i seng. De danske kedelige gutter, ligger og sover, så vi prøver at være stille.

Toogtyvende februar. Shoppingtur og tømmermænd. De danske drenge mente nok ikke vi havde været stille i går, for da de skal tjekke ud kl. halv otte larmer de som to orner fangede i et for lille bur. Tak skal i have. Vi skulle tjekke ud kl. ti, så vi var oppe lidt før og fik tjekkede ud, så begav vi os ud på en mindre gåtur op til vores andet hostel. Vi var lige nogle fjolser til at booke, derfor. Vi smid vores tasker på værelset, inden vi fandt noget morgenmad og begyndte at grine over i går aftes, sikke en aften. Vi sad længe bare og snakkede og tågede, inden vi besluttede vi heller måtte gå ned til Nina, havde aftalt vi skulle hænge ud i dag og hygge. Vi fandt lige en butik med udsalg på vejen, så ende med at vi skulle prøve det halve af butikken. Lotte fandt lige en trøje og leggins, hun har gået og kiggede efter, plus en kjole, hov. Anne-Cath fandt sig også en sød blå kjole, det måtte vi bare eje. Men var også på tilbud. Vi gik ned til Ninas hostel, men hun var der ikke, så vi gik lige et smut på internet, men hun var der stadig ikke. Vi var ved at være ret sultende, så vi fandt os en Burger King og fik os en solid og nærende frokost. Her kom nogle af de drenge vi havde set i går på baren, de kunne åbenbart kende os, de vinkede nemlig lige rigtig venligt til os. Vi gik ned til søen og satte os ved et bord og snakkede og så på de dumme ænder og måger, plus en mutant and-kalkun ting. Super uhyggelig. Vi sad en times tid, inden vi gik en tur, inden vi vendte om til vores hostel. Vi tågede på værelset, fik skrevet dagbog og læst lidt, inden vi lavede aftensmad, tilbehør til maden var ketchup vi stjal på Burger King. Vi har shoppet, så må man spare andre steder. Lidt for overtrætte fik vi baksede maden sammen, vi satte os ude på terrassen og spiste og grinte og grinte, var total åndssvage og Lotte begyndte lige at tåge på en fyrs mad og han tog hende i det. Så blev man lige stemplet som underlig der, flot. Men som i nok kan høre er vi jo blevet meget fugle interesseret, derfor besluttede vi at resten af pastaen skulle ænderne da have. Afsted med os ned til søen og prøve at få ænderne til at lave kunstner, den ene kunne gå i zigzag, men ingen af dem ville hoppe, havde vi ellers set tidligere på dagen. De vil gerne håbe efter pommes fritter foran fyrer, men ikke efter pasta, for os piger. Vi gik tilbage og lavede popcorn og drak en sodavand, inden vi hoppede i seng. Anne-Cath fik lige ringede hjem først og snakkede med jer derhjemme.

Treogtyvende februar. En syngende dag. Vi var oppe ved en halv 9 tiden og begyndte og pakke og gøre os klar, bussen ville være der om en time. Efter morgenmaden smuttede vi ud til vejen og ventede, sammen med et engelsk par. Inden i bussen fandt vi sutten, gutten med sutten i halskæden, ham har vi døbt sutten nu, satte os der og fik en god griner over byturen og billederne. Nina kom ned og ville høre om vi skulle sove i dorm sammen, jamen det skal vi da. Hun havde så lavet præcis det samme, som os søndag, underligt vi ikke lige var rendt på hinanden. Vi er for resten på vej til River Valley, så er i også med. Vi havde et lille stop ved en købmand, vi skal nemlig bo midt ude i ingenting, derfor ville man lige have sig et par forsyninger. Vi fik Dylan, vores chauffør, til at sætte Anne-Caths ipod til i bussen, så fik vi lige sunget højt med på Malene for alle de andre. Vi havde et længere stop ved Tongariro, New Zealands ældst nationalpark, her kunne man se tre aktive vulkaner, bl.a. Mt. Doome fra Ringenes Herre. Man kunne vælge og tage med på en gåtur, men det ville vi ikke, det regnede nemlig ret meget. Vi tre tøser satte os ind på en cafe og delte lidt kage og spillede noget kort, mens snakken gik lystigt. Efter en times tid, var det blevet tid til at tisse af, Nina skulle lige tisse 2 gange, sådan er reglen åbenbart, hun tisser med 4 min. Mellemrum, ellers kan hun ikke holde sig. Har vi lavet meget sjov med, sammen med Whakapapa, udtales Faa-ka-papa og når vores guide siger det, lyder det lidt mere som f***-a-papa. En lille by der ligger inden i national parken, her bor man hvis man står på ski på bjergene. Vores guide synes det er verdens sjoveste navn. Vi har fået en hel flok nye friske unge party folk med, som lige fik sat noget "chessy", gode olies, men som man ikke rigtig vil være bekendt man hører, musik på i bussen, så sad alle ellers og sang med igen det sidste stykke af vejen til River Valley, super hyggeligt. Vi nåede stedet sidst på eftermiddagen, rigtig hyggeligt hostel, men det eneste hus i miles omkreds, nærmeste tank ligger femogfyrre minutter væk. Der er en volleybane og en flod man kan bade i, det benyttede drengene sig straks af, der blev lavede vilde udspring, som skulle bedømmes. Imens tog Nina sig en løbetur, lidt for frisk til os. Vi tog os et par kortspil mere, da Nina kom tilbage, inden vi fik mad, spiste med et par andre fra bussen. Resten af aftenen gik med at savle over den søde bartender på stedet, spille kort, snakke og se på de andre lege gemmelege.

Fireogtyvende og femogtyvende februar. Basement tirsdags bingo. Vi tjekkede ud kl. ti og fik os en gang morgenmad, vi skulle vente på nogle af pigerne, som var ude og ride rundt i landskabet, før vi kunne komme afsted. Vi placerede os inde i sofaerne og lavede ipod lister med musik, alle skal nemlig vælge fem chessy sange, som skal høres i dag i bussen. Nina læste lidt, Anne-Cath hørt musik og Lotte tågede. Kl. tolv sagde Dylan vi kunne tag afsted, så en mindre bjergbestigning begav vi os ud af, for at komme op til bussen, den kan nemlig ikke høre ned i dalen, hvor hostlet ligger. Vi fik hørt masser af chessy sange og fik sunget en del, Nina og Lotte tog sig også lige en lur. Vi stoppede i Bulls, utrolig inspirerende by, eller, men vi fandt da sørme lige en Subway og fik frokost. Dylan lavede en quiz med spørgsmål om alt fra geografi til sex. Vi kunne ikke lige alle spørgsmålene, så vi blev enige om at Lady Gaga er statsminister på NZ og at Tyra Banks har lagt stemme til Bart Simpsons, vi får ser, hvor godt vi klarede os. Sidste del af quizzen var at tage en tegning af Dylans ex-kæreste, Lou Swan, en asiatisk she-male, fik vi lavet en utrolig interessant tegning af, Nina fik rigtig udfoldet sine kunstneriske evner. Vi nåede Wellington sidst på eftermiddagen, vi hoppede bare op i bad med det samme og Nina ændrede nogle rejsetider, hun vil gerne mødes med os i Queenstown. Vi hoppede direkte i festtøjet og ned på Dominos og hente pizzaer, her mødte vi lige et dansk ægtepar og Charlotte blev til Shelly, de neser hører bare dårligt. Vi tog pizzaerne med ned i baren under vores hostel, Basement Bar, og fik os nogle billige sjusser. Tirsdag er bingo aften, så vi var alle klar med to plader og en kuglepen. Lidt mormor, vi ved det godt. Vi vandt desværre ikke noget, men 2 andre fra vores hold var heldige. Den sidste runde var der dog flere med fem tal på række, så de skulle ud i et race, race på stole der ligner heste, super underholdende. Nina gik tidlig i seng, hun var lidt træt. Vi blev og fik rigtig dansede igennem med de andre fra bussen, særligt sutten, han er nu sjov. Der blev hoppede og dansede i en stor cirkel, rigtig hyggelig aften. Vi sluttede lige af på internettet, så i seng.
Femogtyvende. Vi stod på kl. halv syv, alt, alt for tidligt og fik pakkede og kom ned til bussen, masser af nye ansigter, men skal nok blive sjovt. Vi blev kørt ned til færgen i en gammel bybus, Dylan kunne ikke lige helt fatte den bus, men det gik. Vi fik tjekkede bagage ind og kom om bord og så faldt vi søvn. Tre timer senere vågnede vi og skulle af, fandt vores bagage og fandt vores bus, men er jo ikke så svært, så flot grøn den er. Vi havde et lille stop på en restplads, hvor vi lige fik os et stykke lasagne, der er kommet to par dansker med bussen, så dem fik vi lige en snak med på vejen. Sidst på eftermiddagen landede vi endelig i Nelson, vi gik straks ned i byen. Vi fandt lige et par høretelefoner til Anne-Cath og købte lidt mad og så så ellers bare på butikker, meget hyggelig lille by. Tilbage lavede vi aftensmad, nem dåse spagetti. Resten af aftenen gik bare med at tåge på værelset, ret døde efter i går stadig, pga. for lidt søvn.

Seksogtyvende februar. Glaciser søer og vejskilte. I dag forsatte turen mod Westport med et enkelt stop, hvor vi fik chancen for en lille svømmetur i en glaciser sø - og ja, det var koldt, frysende. Så mens Lotte sprang i fra broen, hoppede Anne-Cath rundt længere inde. Søerne ligger i et område, der hører til Abel Tasman National Park. Efter en lille pause gik turen videre gennem det smukke landskab ud mod vestkysten og på vejen underholde Dylan, som sædvanligt. Vi har Dylan at takke for udtryk som sweet as bro, slightly gay, unbelievable, absolutely ridicules og cheers, desuden kan vi tilføje, at han ikke kan lide Oprah Winfrey og Elton John. Han er ellers underholdende og elsker quizzer. I dag blev vi så repræsenteret for en ny leg, som buschaufførerne leger, the lollipop game. Her bruger de ikke rigtig transportable lyskryds ved vejarbejde, men sætter fyre ud med en lollipop med go og stop på. Så vi blev stoppet, siger Dylan, at den første pige, der løber ud og kysser ham, giver han en drink. En engelsk pige vælter ud og kysser den overraskede fyr og scorede en drink. De finder åbenbart på forskellige ting, at gøre ved vejarbejderne, skal nok blive underholdende. Har også fået os et lille grin af vejskiltene, som ikke bare advarer om heste, køer og får, men også possums, kiwier og pingviner.
Da vi nåede til Westport, tog nogle af os en tur på stranden, som er en sort sands strand med masser af vind. Folk pjatte lidt rundt og da vi gik tilbage til bussen overværede vi lige et lille sammenstød, da en ung pige kørte ind i bussen. Der skete ikke noget, men tror hun følte sig ret dum, da folk begyndte at tage billeder. På vej hjem blev vi smidt af ved supermarkedet og vi fik lavet mexicansk til aftensmad, hvor vi stødte på et par dansk piger. Det blev til en lang sludder, der forsatte på den lokale pub med øl og cider. Vi snakkede også med nogle af de nye folk på bussen, før turen gik hjem i seng.

Syvogtyvende februar. En våd morgen. Rygter siger, at den bedste måde at bekæmpe tømmermænd på, er i en jetbåd, men tror vi begge blev glade for, at vi ikke havde tømmermænd. Dagen startede med en lille bustur, så en tur i en jetbåd trukket af en traktor og så på vandet. Vi startede ud stille og roligt, så vi virkelig havde chancen for at nyde skoven på begge sider af Buller River og tage billeder, måtte også lige have et billede af os i det total latterlige tøj, huer, briller og redningsveste. Så blev det vildt, virkelig vildt og med trehundredetres grader vendinger gik det ned af floden og lad os bare sige, at vi dryppede, da turen gik tilbage. Vi fik os lige en lille kop te og varme os på, inden de kørte os ud til vores Kiwi bus, her fik vi at vide vores tema til festen i aften, er Bad Taste, så blev hovederne ellers lagt i blød over det. Vi skulle overnatte ude ved Lake Mahinapua, altså i midten af ingenting. Vi stoppede ved Cape Foulwind, her findes New Zealands største sælkoloni, vi så dog ingen, men fik set en rigtig flot udsigt. Vi spiste frokost ved The Pancake Rocks, her kunne man gå rundt og se på limestone, men vi sad bare på caféen og spiste og grinte med Dylan. Sidste stop inden vores hostel, var Greymouth, her blev vi sat af ved en lille genbrugsbutik, så gik folk amok. Hele bussen fik glemt sig ind og rodede rundt, masser af gode grin, særligt over nogle speedos vi lige fik sendt hele vejen rundt til alle gutterne. Vi besluttede os for et 'er tema, sammen med de to andre danske piger, så der kom knald på farverne, for 2 dollars fik vi os en flot badedragt, et par små shorts og en T-shirt. Vi kom lidt længere ind i butikken og fandt, noget lignende Tiger, hvor vi lige fik os en fin lyserød fløjte, de havde så mange seje ting der inde, vi kunne have købt os fattige. Derfor kendte vi os videre til Warehouse, her fik vi lige set på nogle cd'er og dvd'er, inden vi besluttede at vi trængte til chokolade og Lotte fandt sig nogle rigtig billige sko, to par for tyve kr. billigere end Bilka. Efter to timer trillede vi derud af igen, party stemningen begyndte ligeså stille og snige sig ind på alle, Dylan fyrede op for party musikken, så blev der ellers synget med for alle pengene, særligt i vores ende, Lotte sad ved siden af tre engelske gutter der rejser sammen, så vi fik også lige dansede til VMCA inde i bussen, altid en hitter. Da vi ankom, hopper der en gammel, gammel nisse ind i bussen, med langt gråt skæg og snakker om stedet, med en super underlig accent, så der skulle lige spidses ører. Happy hour startede heldigt nok da vi kom, så de fleste røg baren. Vi smuttede lige ind på værelset og snakkede, med Amalie og Christiane, lidt i syv gik vi ned og købte godt ind i baren til maden. Vi skal da lige love for der gik lejreskole i den, en masse langbord var stillede op og så var der ellers buffet, lang kø. Dylan spurgte om vi ville vaske op efter maden, for lidt gratis drikkelse. Det sagde vi da lige ja til og gik da egentlig meget hurtigt. Vi kom ret hurtigt i tøjet, Lotte i leggins, badedragt, benvarmer og små shorts, Anne-Cath i leggins, benvarmer og mega sice pink T-shirt, Amalie i nogenlunde det samme og Christiane i leggins, orange bikinitrusser og flot grøn bluse, så ellers masser af glimmer og farvede eyeliner, så var vi klar. Vi kom ind i baren, som er fyldt med alle de andre, slimmede italiensk lover, amerikanske turister, drenge i kjoler og højehæle, de blev virkelig glad for håndtaskerne, de synes de var super praktiske, en præst, en næsten nøgen fyr med nogle super flotte bryster, trailer trash, vise g-strengen for meget, camping habitter, den gravide stive trunte og til sidst Dylan i lækker, alt for kort blomstrede kjole, hullede netstrømper og flot blond paryk, hver gang han bukkede sig kunne man se hele han røv. Resten af aften gik præsten så og smækkede ham i røven og italiensk lover lagde max an på ham, simpelthen så sjovt. Lotte fik også lige legede aerobic instruktør op til flere gange i løbet af natten, fløjten i munden, sugerør bag øret og råbe af folk "4 til, kom så, i kan godt, højere ben, skift arm" osv, altid en hitter. Der var limbo konkurrence og alle sammen dans rundt i en ring. Der blev dansede, sunget, råbt, snakkede, grint og drukket i mange timer. Se de fine billeder og videoer. Vi gik i seng ved en halv tre - tre tiden. Anne-Cath kom i seng kl. halv fem ca. De var lige nogle stykker der festede lidt videre. Da hun endelig kom i seng, fik hun sig en fin lille forskrækkelse, en af de svensker piger, amerikanske turist, havde drukket lidt for meget, så hun troede, hun var gået ind på værelse femten, men var på vores værelse, sytten, og rodede rundt efter et eller andet, så hende måtte Anne-Cath lige følge på rette vej hjem i seng.

Otteogtyvende februar. Franz Josef. Alt for tidligt ringede vækkeuret, så vi fik pakkede og gjort os lidt i orden og se på, inden vi hoppede om bord på bussen, havde et morgenmads stop inden længe. Caféen, og museum, som det også var, var et super underligt sted. Der hang skilte hvor der fx stod at børn uden voksne ville blive solgt som slaver og man kunne få opposume tærte og kompresset kød sandwich, og toilette var flot dekoreret med udstoppede dyr, kakerlakker og en støvle, der næsten sparkede dig, når du åbnede døren. Manden der ejede stedet, elsker at jage, særligt dådyr, helst ved at hoppe ud af en helikopter og wrestle dyret i knæ. Resten af turen gik egentlig bare med at sove. Vi landede i Franz Josef, og bestilte en kajak tur til i morgen, nogle af de andre skal ud og gå på glaciser eller springe i faldskærm. Peter vandt et gavekort til Canyon sving, for bedste udklædning, italienske lover, Fabio, i meget for stramme bukser, flot lille over skæg, masser af hår på brystet og en lyserød gennemsigt skjorte. Det skal han så gøre i Queenstown, Lotte overvejer at gøre ham selskab. Vi tjekkede ind på vores hostel og kogede den på værelset resten af dagen, Lotte fik lige handlede ind til de næste par dage, men ellers slappede vi bare af, stadig lidt ramte fra i går. Lidt tid på internet, før vi gik over og fik lidt junk i restauranten. De andre begyndte så småt at komme der over, så vi fandt nogle piger og drenge fra vores bus og drak med dem i baren. Dylan har fri i morgen, så han skulle da drikke sig selv i hegnet og det gjorde han. Han fik hele holdet til at drikke øl shots af et kondomhylster og så underholdte han ellers hele bordet i en times tid med bare at snakke underligt. Vi rendte også lige ind i Spud, den anden buschauffør, fik en lille snak med ham. Lotte gik tidligt i seng, Anne-Cath festede lidt videre med Mark og dem fra hans bus. Og ja, Mark har for resten stadig jakken..

Første og anden marts. Why is it raining? It is a rainforest. Det er et spørgsmål Dylan er blevet spurgt om og det passede perfekt til i dag, alt i Franz Josef var aflyst pga. regnen, der stod ned hele dagen og det var bare mega koldt. Vi vågnede lidt sent og vi deler værelse med to svenske piger, fra bussen også, så vi hang bare ud på værelset hele dagen. Lavede kryds og tværs, snakkede, hørte musik og læste, meget stille og roligt. Vi lavede nudler til aftensmad og drak lidt cola, imens de svenske piger spillede kort og drak sig lidt vin. Vi pakkede lige lidt inden vi smuttede ned i baren, her sad nærmest resten af bussen og drak og snakkede, vi satte os til bordet og hyggede, stille og roligt fik folk bygget sig en lille brandert op. Da baren var ved at lukke smuttede de fleste videre til Ice Bar. Lotte blev tilbage med Jenni, Lasse og Ronan og drak lidt mere og spillede pool. De andre troede at Ice bar ville have noget med is at gøre, vi er trodse alt nærmest midt på en glaciser, men det eneste is de fik var en bartender der kastede isterninger på dem. Lotte og Lasse kom lidt efter de andre, her blev der igen spillede pool og vi mødte Alexander, en dansk gut, som er med bussen bag os. Ved en halv 4 tiden var vi hjemme igen, her dansede en maori fyr lige Haka dans for Anne-Cath og en anden fyr satte en lille palme op på vores køkkenbord, han havde lige revet det op et eller andet sted. Øh tak. De lokale er tossede.
Anden. Kl. halv otte kørte bussen, vi lignede alle sammen lort, folk var helt døde. Vi stoppede omkring Fox Glacier ved Lake Matheson. Lotte tog gåturen på en lille halv time ude til søen sammen med Amalie og Christiane, mens vi lige fik en god snak om Oscar uddelingerne. I bussen fik vi os lige en lur, inden vi kørte gennem Haarst, fik vi lige købt lidt mad ind og tissede af. Dylan havde en ny quiz klar til os, igen de samme kategorier, men nye spørgsmål, vi klarede os halv dårligt, men vores tegning af Michael Jackson fra friserne til nu, blev simpelthen så smuk, eller. Vi havde et par fotografi stop, bl.a. ved Lake Wanaka. Sidst på eftermiddagen landede vi endelig i Wanaka. Vi fik et 4-mands dorm, med to engelske piger, de skal med vores bus videre. Vi handlede mad, brød, tomat og smøreost, så hyggede vi ellers med det, vi var godt nok blevet sultende. Internet brugte vi lidt tid på, inden vi skulle mødes med de andre nede i baren til en gang barbecue. Nogle af pigerne havde været ude og spring i faldskærm, så det skulle vi lige høre om, de var helt op og køre over det, meget forståeligt. Vi ville have været tidlig i seng, meeenn. De andre skulle jo lige fejre og der var Wii bowling konkurrence i baren, så den blev tolv - halv et før vi kom i seng. Men vi hyggede os, Wii bowling kan virkelig bringe folk sammen og Peter vandt, så vi skulle lige drikke hans gevinst inden vi kunne gå i seng.

Tredje marts. Mental Queenstown. Efter morgenmad og et dejligt bad, endelig en ordentlig bruser, var vi på bussen igen. Turen gik til Queenstowns, alle var lidt oppe og køre over det, masser af ekstrem sport og fest. Dylan forklarede at, hvis man var for fuld blev man smidt ud eller ville ikke kunne komme ind på den næste bar, vi skal lave mini pub crawl. Hans præcise ord var: Drunk guys out. Ronans, vores irske følge, svar til dette var: And drunk girls in. Så var stilen lagt for den aften. Vores første stop denne dag var lige uden for Wanaka, hvor vi stoppede ved Puzzling world, et stort legeland nærmest. Vi smuttede alle sammen ind, første rum var 3D billeder, hvor tingene kom ud af billederne, eller begyndte at smile eller forsvandt, når man gik til siden. Næste sted var der synsbedrag for alle pengene, har denne elefant 4 eller fem ben og er der tre eller fire skorstene her. Et rum hvor man så kæmpe stor ud i denne ende og total lille ud i den anden ende. Vi kom ind et sted hvor alt var skråt, her så det ud som om vandet løb op af og at man kørte op af i en stol. Til sidst stod den på labyrint, man skulle finde hvert hjørne, så Lotte, Ronan, Annie, Jenny, Adrian, Peter og Elly rendte rundt og fandt da også alle 4 hjørner, med lidt snyd. Imens sad Anne-Cath og de andre og lavede puslespil. Der blev taget masser af sjove billeder og grint rigtig meget. Næste stop inden Queenstown var Kawarau River, her holder AJ Hacketts til, opfinderne af bungy jump, vi så en film om, hvordan det hele startede og folk der sprang. Fik lige helt kriller i maven, vi gik uden for og så folk bungy jump fra broen over floden, 43 meters fald. De fleste skrev sig op, men til Nevis, det højeste spring på New Zealand, l34 meter, det skal de fleste i morgen og et par her til eftermiddag, bl.a. vores lille japaner, Yuki. Et par af pigerne sprang fra broen, de lavede tandem, vi stod alle og heppede på dem, så så vildt ud. Efter en times tid trillede vi mod Queenstown igen, med party musik i højtalerne. Lotte havde skrevet sig op til Canyon Swing, nærmest et bungy jump, men en kæmpe gynge spændt ud i stedet, her kan man springe på alle mulig måder, så det skulle hun om eftermiddagen. Anne-Cath, Lotte og Ronan, han skal også springe, var lige nede og snakke med dem. Vi tog på Subway bagefter og købte lidt ind, tilbage på værelset snakkede vi lige med to danske piger vi bor på værelse med, som også er med Kiwi. Helene og Trine fra Ålborg, rigtig søde piger. Kl. nærmede sig fem og Lotte skulle ned og afsted, Anne-Cath tog på Starbucks med Lilo og Camilla, de er også i Queenstown nu. De skal ud og skydive i morgen. Lotte skrev lige under på at hun godt vidste det var en farlig sport og at hun ikke ville kun sagsøge nogen, hvis hun døde, super. Hun var den eneste pige på holdet, var afsted med fem svenske gutter, to englænder, en hollænder og Chris vores guide. På vej der op, så vi en dvd med de forskellige måder at springe på, man kan bl.a. få en spand over hovedet, blive spændt fast til en stol, hoppe baglæns, hænge med hovedet ned og falde på den måde. Lotte valgte at bruge Pin, det vil sige man hopper sidelæns udover klippen og sit andet spring blev en Elvis cutaway, her ligger man vandret i luften og de slipper for en. Det var så sindssygt vild, aldrig prøvet noget ligende. Udsigten var vidunderlig når man sad i gyngen og blev hejst op igen. På dvd'erne fra det kan man først høre hende skrige helt vildt og på den Anden kan man høre hende sige yyyeeeeeeeessssssss hele vejen, da instruktoren spørg hende om noget og så slipper, så hun svare mens hun falder, super flot. En af de svenske fyre var helt vild, hans første spring var han stod på hænder, så skubbede de ham udover og hans andet spring var, hvor han hang med hovedet ned af og de slap. De var virkelig sjove der ude, de prøvede at freake en lidt ud af den, med bl.a. at sige ting som, ja dine øjne falder nok ud, du dør hvis du rør ved den her, og råbe nej du sprang for tidligt efter en, så de andre stod tilbage og troede man ville dø. Men vi havde det virkelig sjovt der ude. Vi var tilbage ved en halv otte tiden, vi hoppede hurtigt i noget tøj og fik lidt mad, inden vi mødtes med de andre nede i baren. Her blev der lige delt historier om Canyon Swing og Bungy jump. De kørte Back to school tema, så nogle folk havde klædt sig ud. Claire og Peter, Claire i skjorte, slips, kjole, knæstrømper, lille flethat og med fregner, Peter i shorts, stram hvid t-shirt, blåt øje, næseblod og en flot lille hat. De vandt også for bedste udklædte, værste var to drenge klædt ud som to skolepiger, ikke særlig frækt. Hele bussen var ude på gulvet med Dylan til vores sange og synge og danse, Spud blandede sig også lige lidt. De andre gik på næste bar lidt i ll, vi tog de to svenske piger, Lasse og Ryan under armen og gik videre en halv time senere. Lasse fandt sig hurtigt en svensk pige og gnubbe sig op af. Vi andre fandt baren og et sted og stå, og engang imellem fik vi os bevægede ud på dansede gulvet. Alle gik rundt og drak af små tepotter, meget mandigt. Dylan var godt vissen, han dansede rundt, bandede helt vildt og sagde vi var et fedt hold hele tiden. Folk fik en god pind i øret og dansede rundt, eller retter væltede rundt. Vi blev på et tidspunkt ret træt af techno musikken, så vi smuttede på Fergburger og fik natmad. Det skulle så fortæres nedenunder pga. vi på dorm.

Fjerde marts. Vaskedag. Vi sov lidt længe, inden vi samlede vores vasketøj og smuttede ned med det, trængte vi godt nok til. Vi spist en ordentlig morgenmad - frokost, før vi hoppede op på værelset og hyggede. Snakkede lige med pigerne fra Ålborg igen, de ville gerne ned til søen i det gode vejr, så det sagde vi da også lige ja til. Vi fandt de engelske piger der nede, lagde os ved dem og tog lidt sol. Efter en times tid gik vi ned i supermarked og handlede ind til bøf, rødvins sovs, pulver, og kartofler, nam nam. Problem er så bare at køkkenet her er lort, havde vi ikke lige tænkt på. Det er mega småt, gaskomfur og intet virker. Vi bor altså 4 mennesker her ca. og der er et køleskab. Så vi brugte en million år på at få lavede mad. Lotte prøvede så at få den sovs til at se lækker ud, men det så ret ulækkert og uspiseligt ud og det smagte også af herved til. Lotte blev kendt som The gravy girl, fordi folk troede det var hvad hun spiste til aftensmad. Vi spiste med de to danske piger og snakkede helt tossede. Ronan, irske gut, satte sig lige lidt og ville smage sovsen, men han kunne ikke engang få det op på fingeren. Vi smuttede op på værelset og gjorde os klar, de to andre skulle os med. Vi mødtes med de andre nede i baren og fik et par sjusser. Lotte og de svenske piger legede også lige techno dansen 'kast med bolden' til folks store underholdning. Der var ikke helt så meget gang i den, men det var rigtig hyggeligt. Alex, den danske gut fra Franz Josef, er ankommet, så fik lige en lille snak med ham. Vi tog op på World Bar da alle andre hoppede der op af, men var der ikke særlig lang tid, musikken er ikke for fabelagtig og vi skulle tidligt op og afsted imorgen.

Femte marts. Milford Sounds. Kl. syv ringede vækkeuret og hele værelset skulle faktisk afsted. Så vi væltede rundt over hinanden og gjorde os klar, vi skulle på dags tur ud til Milford Sounds. Vi kom op på bussen og faldt egentlig bar i søvn med det samme. Vi stoppede på en cafe ikke langt fra national parken, her fik vi lige lidt morgenmad. Naturen ændrede sig ret drastisk da vi nærmede os national parken. Her var bjerge med sne, store skove op af bjergene og masser søer. Vi stoppede lige foran et par af bjergene hvor folk kunne få taget nogle gode billeder. Et lille stop ved Mirror Lake, en smuk lille sø, man virkelig kunne spejle sig i, man var helt i tvivl om det var en sø nogen steder. Et lille toilet stop, hvor de vidste en video om menneske lavede laviner for at gøre plads til vejene. Vi begyndte stille og roligt at bevæge os op i bjergene, vi stoppede ved en lille flod, hvor det flottest blå vand skyllede, her fyldte folk sine vandflakser, så afsted igen. Lidt længere oppe stoppede vi ved en hængebro over floden og så på det smukke vande skylle igennem. Vi skulle igennem en ret lang skummel tunnel, så vi skulle vente på lyset ændret sig til grønt, da der kun kan køre en række igennem af gangen, så vi hoppede ud og tog billeder, men de to trunter fra Ålborg var lige ved at være skyld i vi ikke nåede det grønne lys. Ih.. Vores sidste stop var ved færgen, hvor vi fik vores tre billetter, til en til båden, buffeten og et undervandsobservatorium. Vi gik direkte i buffeten, en af dem der arbejdede der sagde os alt hvad Kiwi experience gør er at æde og sove på den båd. Vi fik også kørt en hel del ind, vi ville have noget for pengene og så var vi fri for at lave aftensmad, man er vel backpacker. Vi gik helt op på dækket og så den smukke natur derfra, sammen med pigerne fra bussen. Vi fik os lige set et par sæler, et mega stort vandfald og en masse smukke bjerge. Sidst på eftermiddagen kom vi til undervandsobservatoriumet, her blev vi slemt skuffede, man gik ned i en silo otte meter under vand, så kunne man gå i ring og se ud af nogle bitte små vinduer og se, bitte små fisk. Det tog ca. min at gå hele vejen rundt og så træk vi den også godt ud. Vi blev hentet igen og sejlede tilbage til bussen, så sov vi ellers igen, indtil cafeen igen, hvor vi fik en is og her fra så vi Wedding Crashers hele vejen tilbage til Queenstown. Vi var tilbage ved en otte tiden, så vi skyndte os at gøre os klar og hoppe ned i baren, Nina kom nemlig i dag, vi fandt hende også hurtigt, sammen med en brandmand, en grim og dum brandmand, som vi lige reddede hende fra. De holder et eller andet konkurrence mellem alle brandmændene på New Zealand her, denne weekend, så de var over det hele. Vi fik rigtig sladret og indhentede alt hvad der var sket siden sidst. Til Ninas bus klæd-ud-fest, havde en hun bor på værelse med drukket sig så mega stiv, hun havde valgt og tisse på måtten, på gulvet midt om natten. Lækkert. Nina er lidt frisk på en gut fra hendes bus, så ham snakkede vi også lige lidt med. De tog på World bar, vi blev på Base baren og hyggede med de andre fra vores bus, de svenske piger og Lasse. Vi kom dog senere, men vi tog alle tre tidligt hjem, ret trætte, alle været tidligt oppe.

Sjette marts. Total tøsehygge. Nina bankede på oppe hos os først på formiddagen, vi bevægede os ned på Subway og fik en ordentlig omgang morgenmad - frokost, mens vi snakkede løs. Vi gik rundt i byen bagefter og fik shoppet lidt, Nina skulle have noget nyt party tøj, så Anne-Cath fandt da lige nogle pæne kjoler til Nina, som hun fik købt sig. På Starbucks fik vi os lige en frappocino inden vi gik videre på tur i byen. Vi tågede rundt og fandt billige t-shirts vi rigtig fik prøvede, her mødte vi Lilo, som også var ude og shoppe, aftalte at drikke med hende og Camilla i aften. Vi tågede lidt rundt i en undertøjs butikken, inden det begyndte at stå ned, så vi besluttede at tag i biografen, med en ordentlig røvfuld popcorn satte vi os ind og se Slumdog Millionar. Vi så på lidt make-up da filmen sluttede, inden vi ville købe noget vin, men det kunne vi ikke, fordi vi ikke havde pas med. Fedt. Nina måtte heller ikke købe den, for nu vidst kassedamen jo at den var til os. Hvad siger du dame? Helt ærligt. Nå vi tog på steak house i stedet og fik os en god bøf og en bagt kartoffel, før vi tog op på værelserne og gjorde os klar til endnu en bytur. Vi snakkede med de sødde piger fra Ålborg, som også skulle afsted, de havde besøg af en veninde, så vi delte lige en flaske hvidvin på værelset inden vi gik ned i baren. Her mødtes vi med Claire og Peter, fik vi lige sagt farvel til dem, de tager videre i morgen. Vi fik drukket masser af hvidvin og snakket på livet løs. Efter en lille time kom Lilo og Camilla og drak med os, da det begyndte at dø lidt ud, smuttede vi op på world bar, som var total proppet, men vi fik da mast os ind på dansegulvet til et par danse. Pigerne var ret trætte, så de smuttede hjem i seng ved en halv et. Vi fandt Nina og de andre, som vi hang lidt ud med, inden vi også tog hjem.