Syvogtyvende og otteogtyvende marts. Santa Maria, Plays del Este. Ude af sengen i god tid, så begyndte vi ellers den lange vandring ned til busstationen, en lille time tog det, også var der da ellers kø til bussen. Den første bus kom ikke længe efter os, men den kom vi ikke med, de tager kun nogle stykker med af gangen, så de kan proppe den senere hen. Og proppet det bliver den, Lotte var den heldige vinder af at side yderst, så hun havde en sød cubaner dames vom og taske i hovedet det meste af tiden, og lidt af vejen så heldig at have en guts lår op af kinden. På vejen ud til stranden, bliver der klemt to tyske turister ind, et kæreste par, dem kommer vi i snak med, han er nemlig ret god til spansk, så han kan stille alle de spørgsmål, vi har lidt problemer med. Vi bliver sat af et godt stykke fra stranden, men man skal bare gå lige ud, så så galt går det ikke. Der er gang i vinden, er egentlig ret lækkert, så det ikke føles så varmt. Vi snakker med tyskerne om vores tur og deres tur, de har rejst rundt på Cuba i tre uger ca. Han har boet i Chile et stykke tid, derfor det flydende spansk. Vi finder os nogle liggestole og prøver at sove, men lidt svært, cubanerne er meget voldsomme, når de taler sammen, de råber meget og fægter rundt, men det er nu meget underholdende, plus der så var et par meget optimistiske trubadurer, der ellers gav den gas hele dagen rundt om på stranden. Stranden var et ret travlt sted, masser af cubaner, med deres selvbragte rom og sodavand, så blev der ellers hygget, da også den optimale måde at bruge fredag eftermiddag på. Stranden var rigtig lækker, hvid sand strand og turkis blåt vand, vi tog os et par ture i det fantastiske vand, som heller ikke var koldt. Sidst på eftermiddagen pakkede vi sammen og delte en taxa med det tyske par hjem. Han fik sig lige en god snak med chaufføren om revolutionen på vejen tilbage, vi snakkede bare om Beijing, her har pigen boet et år. Vi fandt os et sted og fik aftensmad, efter lidt gåen frem og tilbage, lige det med at læse et kort. Vi skyndte os at gå hjem, så stod den ellers på langt bad, vores hår var fyldt med sand, ikke særlig rart. Resten af aftenen gik stille og roligt med kort og bøger.
Dagen efter trængte vi til en slapper fra solen, så vi hyggede på værelset med bøger og computer. Vi lavede suppe til frokost, i vores micro køkken, som ikke bliver større af, at søde bedstemor vil hjælpe os med at koge vand og hælde suppen i, vi ser åbenbart meget hjælpeløse ud. Hun ville også have vasket vores tallerkner op, men der måtte vi lige vise, vi er gamle nok til at klare ting selv. Hun er nu hyggelig. Da det på et tidspunkt blev tid til aftensmad, gik vi ned til restauranten fra i går og fik os en god pizza. På tilbage vejen handlede vi lidt forsyninger med hjem, egentlig bare drikkelse, så en is vi nød på værelset inden et spil kort.

Niogtyvende marts. I balletten på sommertid. Vi var ude i god tid, i dag skulle stå i ballettens tegn, vi havde billetter til balletten kl. fem, vi ville på ballet museet først. Vi ville finde frokost først, det blev i haven, vores nye stamsted. Her læste Lotte i Lonely Planet, at de kun har åben til kl. to om søndagen, så det kunne vi ikke nå, flot vi ikke lige havde tjekket det først. Vi havde glemt et ur, endnu engang flot piger. Vi spurgte en dame, som sagde den var et, det kunne ikke passe, så vi regnede med den var to, hun måtte have set forkert. Vi fandt os en anden cafe efter lidt gåen frem og tilbage, for vi ville egentlig have været på internet, men igen i dag var der ingen forbindelse, vi tror ikke på der er internet på Cuba mere, det er bare noget de siger, tre gange har de sagt det nu. Her spurgte vi hvad kl. var og fik svaret halv to, og at de havde skiftede til sommertid, åbenbart, det vidste vi ikke. Men heldigt nogen sagde det, havde været pænt irriterende og stå nede ved balletten kl. 4. Vi brugte resten af dagen på cafeen, med hygge og snak om hvad vi skal, når vi kommer hjem, ved at være snart og giver os lidt stress. Vi havde troet at balletten var et meget turistet sted, så derfor behøvede vi ikke tage pænt tøj, sådan var det i Asien. Men snydt, folk kom næsten i deres galla tøj, så kom Anne-Cath i en hullede kjole og Lotte i sine safari-shorts og T-shirt, plus vi begge to havde klip klapper på. Flovt. Balletten hed Giselle, en rigtig flot ballet, de var virkelig dygtige og det var koordineret så fantastisk. Vi havde dog lidt svært ved prinsens tøj, eller mangel på samme, aldrig har vi set så stramme tights, kan ikke lige huske det danske ord. Intet var overladt til fantasien, det lignede han var nøgen, særligt når man så ham bagfra. Vi ved godt de er slemt altid, men det her var helt skørt. Inden balletten var gået i gang havde alle rejst sig og klappede af en eller anden dame om på balkonen, som lignede en spåkone. I pausen spurgte Lotte, dem foran hvem hun er, svaret var Alica Alonso, som om det burde vi vide, hvem er, men gør vi ikke, men turde ikke spørge mere. De lød meget forarget, over at vi overhovedet kunne finde på, at spørge om sådan et spørgsmål. Vi googler hende senere, hvis i heller ikke ved, hvem hun er. Fandt senere ud af hun enden havde instrueret stykket eller ejet balletten, men da samtalen ende med at hun nu er blind, håber vi, at hun ejer balletten ellers har hun en helt utrolig god hørelse. Hvorfor hun sad oppe på balkonen og så balletten, forstod vi så heller ikke, hvis hun er bind, er det et ret dumt sted og sidde, særligt når man ikke har sine briller med. To timer senere sluttede eventyret, bondepigen var blevet forelsket i prinsen, som også var blevet forelsket i hende, hun dør, hun genopstår, han dør, de lever lykkeligt til jorden går under. Meget alternativt og moderne, men super flot stykke. Vi fandt os noget aftensmad på en italiensk restaurant og sad og hyggede og snakkede i lidt over en time. Efter lang tids søgen fandt vi endelig en taxa hjem.

Tredvte og enogtredvte marts. Hyggedage. Vi fik rigtig sovet, så lå vi ellers bare i sengen og læste, var i lange bade og fik ordnet en masse små ting, hen på eftermiddagen, gik vi ned til vores lille købmand, henne på hjørnet. Det er rigtig fin, et lille skur de har banket op, så er der gitter for disken. Lidt svært at få sine ting ud, når man køber meget. Vi købte lidt mere drikkelse, is og nudler. Vi spiste is på værelset, det er de nu gode til at lave her. Men de spiser det også hele tiden, is og pizza, de er helt tossede med det. Til aften ville vi koge nudler, Anne-Cath spurgte, om hun måtte koge noget vand, så skal jeg da ellers love for de lavede alt for os. De er så super hjælpsomme, moren kom ind med vores nudler, på en bakke, det er som at have en husholderske. Lotte ville vaske op, var hun også ved at bliver overfaldet, det måtte hun ikke, det kunne de sagtens, men det gjorde hun alligevel, så tørrede mor af, det mindste hun kunne gøre, mente hun. Ellers en stille aften på værelset.
Næste dag ville vi have været op i god tid og på stranden, men det skete ikke lige. Så vi ville på tobaksfabriks tur og ud til Necropolis, en kæmpe kirkegård, i stedet. Vi begyndte at gå derud, men der var simpelthen langt og solen bagede bare i dag, så vi fandt en tuk tuk, som var så civiliseret den havde et taxameter, vi troede det var en god ting, men ikke når de har pillede ved det. Fedt, en dyr tur, for at finde ud af, at de kun lukker busture ind. Mr. Tuk-tuk-føre kender heldigvis et andet sted ikke langt fra, han slukker meteret, da vi er lidt sure over det og køre os der ud. Her finder vi så ud af, at man skal købe billetter i forvejen, de kan kun fås på to bestemte hoteller, super fedt. Da vi kørte ud til tobaksfabrikken, så vi Necropolis og det er kun en kæmpe kirkegård, intet andet at se, så det gad vi ikke give penge for at se, kunne man fint udefra, vi havde troede der ville være noget mere og den ville være noget flottere. Vi fandt os en anden tuk tuk og fik ham til at køre os op til området omkring, hvor vi bor. Her fandt vi den cafe vi plejer at side ved og fik os lidt mad og drikke. Vi mangler lidt toiletpapir, så jagten gik ind på det, 4 ud af 4 steder, har ikke toiletpapir, god lille butik du har dig der. Men vi tror ikke rigtig, de bruger det, er vi nåede frem til, for på alle toiletter er der ikke noget. Vi købte noget juice i stedet. På vejen hjem fik vi rigtig set på alle de små boder folk sætter op over det hele, alle sælger et eller andet, og det er mærkelig ting som lighter, hårelastikker, sytråd og kuglepenne. De gamle bedsteforældre render altid rundt og råber karamel ind i hovedet på en, det er det de sælger, klamme grønne og hvide karamel stænger. Rationeringen får folk til at sælge skøre ting. Det er også derfor deres biler er ved at falde fra hinanden, Cubas THansen har 4 forskellige dele til biler og der er kun en af sådan nogle butikker, så det også svært at ordne sin bil. Resten af aftenen gik på værelset med bøger og kort spil, kun afbrudt af at lave nudler, som de igen insisteret på at lave.

Første april. Endnu en stranddag. Vi var oppe da vækkeuret ringede og i tøjet. I dag var vi bare super heldige, der var masser af taxaer og tuk tuk'er oppe af, hvor vi bor. Vi hoppede i en tuk tuk, som tog os til busstation, gider ikke gå den lange vej mere. Kom ind i en bus, var igen heldige at få en plads. Lotte var igen uheldig og sidde yderst, så der var igen lår og maver op af kinden. Altid hyggeligt. Cubanerne må være helt vilde med at køre i bus, de er altid total proppet, lige meget hvornår på dagen eller hvilken dag det er, og de har mindst seks forskellige busselskaber, vi forstår det ikke. Bussen til stranden går hver halve time, hvordan de propper den sådan hver gang, er os en gåde. Nå, men vi nåede derud i et stykke og fandt os en liggestol, så lå vi ellers der hele dagen og blev rigtig flove over at være dansker. Vi lå ved siden af en tyk dansk mand, der elsker cubanske piger, gerne lidt for unge og de ulovlig slags piger, det skulle vi så høre på hele dagen. Fedt. Vi fik badet og er ved at have os en fin farve. Vi fandt os en taxa hjem ved en 6 tiden, den satte os af ved det gamle Havana. Vi gik op på en cafe, hvor vi har været før, den dag vi var i balletten, men her havde de intet, af det vi gerne ville have, vi smuttede ned i haven i stedet. Her havde de så heller ikke lige vores første valg af mad, men fandt hurtigt noget andet, her havde de da drikkevarerne i det mindste. Så ellers bare i en tuk tuk og hjem i bad, så ellers hygge.

Anden april. Marked i Habana Vieja. Vi var forholdsvis tidligt ud af dynerne her til morgen og besluttede at tage ind til det gamle Havanna for at finde frokost, selvom vi ikke helt vidste, hvad dagen ville byde på. En af de bedste ting ved Havanna er, at hvis bare man vover sig ud i et kvarter som Habana Vieja, finder man som regel noget at lave. Da vi kom til Obispo, som er hovedgaden, var der også allerede gang i den, det lød lidt, som om der var gang i en sportsbegivenhed i en af barerne med fuld musik, længere ned i en restaurant spillede en flok cubanere for fuld blæs og på vej hjem dansede et par salsa i en bar på hjørnet. Indimellem kan man også se damer i prikkede kjoler, som danser flamingo på bordene. Vi besluttede os for lige at kigge ind på en lille marked, efter at have kigget på den sødeste hundehvalp og nogle fugle hos den lokale gade dyrehandler. Det var et rimelig blandet marked med keramik, trævarer, smykker og en smule tøj. Efter at have kigget os lidt omkring besluttede vi at komme tilbage efter frokost. Vi spiste frokost på en cafe vi allerede kendte, Santo Domingo, som har en mega god appelsin juice. Vi gik ned og handlede lidt på markedet og legede bagefter turister og gik ind i nogle af alle de små kunst gallerier, det er heldigt, det er så begrænset det vi kan have med videre, for ellers kunne man købe sig fattig. Det sidste stop blev La casa del ron y tobacca del Habana, som betyder Havannas hus for rom og tobak, hvor vi var oppe og kigge lidt rundt, her var bl.a. butik, bar og ryge-rum med store gode stole, nogle ryger ville nok ønske de boede her, det er socialt accepteret at ryge overalt. Efter det hjalp vi lige et par amerikanske piger i den rigtig retning af et kunstmarked, før turen gik hjemad igen til et stille eftermiddag. Viste sig så at vores bydel havde strømsvigt, så vores læsning blev jævnligt afbrudt. Da strømmen kom igen og vi havde spist aftensmad spillede vi kort i sengen og pakkede rygsækken til strandtur i morgen.

Tredje april. Sidste strandtur på Cuba. Anne-Cath var oppe lidt før uret ringede, Lotte sov til det ringede. Vi kom i badetøjet og begyndte at gå. Ingen taxa eller tuk tuker i dag, i vores ende af gaden. Vi købte os en juice i vores lille købmand i skuret, pludselig stopper en tuk tuk i et kryds og siger You dont remember me? Vores tuk tuk chauffør fra sidste gang vi var på stranden, helt perfekt, han vidste lige, hvor vi skulle hen. Vi kom ned på stationen og blev lidt trætte af at det er fredag, tusindvis af mennesker i kø til bussen. Der er en mand, der deler små papirlapper ud, lige inden bussen kommer, dem der har en lap, kan komme med, måske lige et par ekstra, hvis man er heldig, ellers skal man vente til næste gang. Vi stod lidt fortabte og prøvede at overveje situationen, om vi skulle stille os i kø eller. Så råber papirlapsmanden af os og vi kommer med bussen, han kunne vidst kende os fra de andre gange. Lidt synd for de andre, der sikkert har stået i kø i lang tid, men vi er turister. Vi fik et sæde hver, bussen bliver igen proppet. Anne-Cath bliver nussede i nakken og Lotte får lov at holde en mands vasketøjspose. Sådan er det bare i bussen, man hjælper lige hinanden, jeg har et sæde, så holder jeg lige dit barn, eller din pose eller taske, ingen problemer. Rigtig hyggeligt. Vi når stranden forholdsvis tidligt, her er masser af unge mennesker med deres rene rom flasker de går og drikker af. Vi får en flok til naboer, der også har medbragt trommer og guitar, så der bliver der sunget, spillet og dansede for alle pengene til Ova thi rainbow so high. Lotte er lige ved at blive overfaldet af en lille nysgerrig dreng, men moren kom og fangede ham, inden han nåede at gøre noget. Vi fik også en trylleklovn som nabo på et tidspunkt, han havde en mega tatovering på overarmen med en høj hat, hvor der stak en tryllestav op. Han viste senere hvorfor, til nogle andre piger, han fik ting til at forsvinde og pille dem ud af ørene på dem eller det faldt ned fra himlen, meget underholdende at se på. Fik vores sidste svømmeture i det lækre vand, inden turen gik hjem af. Vi kom op på den cafe, der ligger tættest på os og fik en pizza og en lille snak med tjeneren, som vi er ved at kende ret godt. Tyk mafia agtig lignende mand. Vi kom tidligt hjem, vi trængte til at bad, blæste en del på stranden, så vi havde sand over det hele, vi har vidst stadig ikke helt fået det ud af håret og ørene, lækkert.

Fjerde april. Farvel Habana Vieja. Vi tog os en stille og rolig dag, nu skal vi jo snart videre. Vi besluttede at lave nudler til frokost, inden vi gik hele den lange vej, en sidste gang, ned til Habana Vieja, for lige at sige farvel. Vi gik ned af Obispo og så på det hele og nød stemningen en sidste gang, bare det at lydte til musikken, der kommer alle steder fra, er en oplevelse. I en af de små parker var en masse par igen med at spejle hinanden og andre sjove øvelser til musik, eller rettere, en super tynd mand med lange dreadlocks, der hoppede rundt og slog med en rasle ting og to små drenge, der spillede utrolig dårlig fløjte. Nogen vil vel kalde det musik. Så nu meget sjovt ud, så dem kiggede vi lige lidt på, inden vi gik ned i haven, for at få os noget vand. Vi spiste aftensmad oppe på Santa Domingo igen. Vi tog os en tuk tuk hjem, til en forandring og hyggede på værelset resten af aftenen.

Femte april. Sidste dag i Havana. Vi sov igennem i dag og hele formiddagen brugte vi på værelset. Vores værtsfamilie sagde farvel i dag, de skulle et eller andet, så dem ser vi ikke mere, eller bedstemor passer os, mens de andre er væk. De var så søde lige at bestille en taxa til os, til i morgen tidlig. Skal tidligt op, skal afsted kl. syv. Øv. Vi besluttede at sige farvel til Habana Vedado i dag, ligger så tæt på, hvor vi bor. Vi smuttede op på vores stamcafe og fik frokost, men vores gode mafia tjener var der ikke i dag, rigtig trist. Vi fik lige taget en masse sidste billeder på vejen hjem. Vi handlede en sidste gang i skuret og fik sagt farvel til mandse, der arbejder der. Vi fik is, Flamingo, en sidste gang, til dessert. Så blev der ellers pakkede og ordnede de sidste ting, inden turen går videre i morgen. Til en forandring kunne vi tag bad i varmt vand, selvfølgelig på vores sidste dag, fedt. Resten af aftenen slappede vi bare af og lavede nudler til aftensmad, bare til en forandring. De er så gode og nærende jo.