Tretten april. Velkommen til Sao Paulo på en lortedag. Vi landede ca. kl. fem om morgenen, vi vil hæve nogle penge, men det kunne vi ikke. Vi vekslede i stedet de penge, vi havde fra Costa Rica, tak til lufthavns told lige pludselig. Vi fandt os en taxa, han snakkede intet engelsk, men svinede os til, fordi vi ikke kunne snakke til ham, startede bare herligt. Hele turen skulle vi høre på, hvor dumme vi var, men endelig kom vi til hostlet, hvor en meget mærkelig gut tog imod os, de andre kalder ham også creepy dude, ham der har nattevagten. Vi skulle vente på at der kom en pige, der kunne tjekke os ind. Vi ventede til kl. halv otte, så kom der en ung gut, Jimmy, der var ret fuld og stank som en bodega og begyndte at tjekke os ind. Han havde faktisk slet ikke vagt, men han synes det var synd for os, vi stod der uden et værelse. Pigen der havde vagt kom ikke længe efter og fandt os et værelse, hvor vi kunne sove, indtil vi kunne få vores rigtige værelse. Vi fik et værelse sammen med en anden pige, der også er kommet i nat, vi fik os lige en snak, inden vi lagde os til at sove. Kl. tolv kom vi ind på vores dorm, vi mødte en pige, Isabella, som tog os med ned til et supermarkedet. Vi fandt os noget morgenmad - frokost og nudler til aften, igen. Hun tog os med til en hæveautomat, her kunne vi heller ikke hæve penge, på nogen af vores kort. Vi prøvede en bank mere, men her skete heller ingenting. Vi er ved at panikke ret meget på det her tidspunkt, også fordi det er påske derhjemme, så intet har åbent. Vi skyndt os hjem og Anne-Cath fik fat i sin bankmand, godt at kende folk , han sagde at visa måske var nede i DK. Vi prøver igen i morgen, hvis vi igen ikke kan, så er vi på røven. Men her er alting så afslappede, så vi tager tingene et skridt af gangen. Vi bor på værelse med to hollandske gutter også, Dennis og Claude, den ene er fra Hawaii oprindeligt, de er mega sjove, skal nok blive hyggeligt. Fik os en god snak og en masse gode grin. Den ene er virkelig god til at imitere folks dialekter, lyder så sjovt. Claude begyndte at arrangere fælles aftensmad, så vi endte med at tag med ham, Dennis og en gut der arbejder på hostlet og en fransk pige, på Sushi restaurant i den japanske del af Sao Paulo. Vi fik spis-alt-hvad du kan og noget af det bedste sushi vi nogensinde har fået. Smagte så godt og bare dejligt at få noget ordentlig mad ned i maven. Vi hyggede rigtig mens vi spiste, rigtig dejligt at komme til at snakke med nogen igen. Vi tog metroen tilbage, de andre tog i byen, vi var simpelthen for døde, så vi gik i seng. Mangler at indhente noget søvn.
Fjortende april. Couch surfing fest. De andre havde været i byen, så vi sov alle ret længe, dejligt. Vi gik i bad og hyggede lidt på værelset og prøvede at opdatere hjemmesiden, gik bare ikke så godt. Anne-Cath hentede mad til os, lækkert brød og ost, vi er helt tossede med madder for tiden. På et tidspunkt kom der en dansk pige, drengene snakkede om hende i går, Milla. Hun har boet et par dage på hostlet, men bor rigtigt ved en familie. Men kommer her over hele tiden, hun er blevet ret gode venner med folk her over. Jimmy, en amerikansk gut, der arbejder på hostlet, arrangerede at tag os med til Couch surfing party, de holder åbenbart fest for coach surfer hver tirsdag. Til jer der ikke ved, hvad coach surfing er, er det en hjemmeside, hvor alle der vil have folk der rejser boende og hvor alle der rejser, der gerne vil bo ved nogen, søger og finder hinanden. Vi tog en metro der hen, os to, Milla, Jimmy, to tyske gutter, dutch courage aka. Dennis og Claude, de to hollandske drenge og en pige fra et østland. Det var den underligst fest, alle snakkede sammen, virkelig alle, folk kom bare op til en og begyndte at snakke. Ret intenst, men så mega sjovt. Alle var der for at møde folk og udvide deres net på coach surfing, så man kunne få besøg og komme steder hen. Folk var så søde og alle havde sjove historier at dele. Tror det var rigtig godt for ens selvtillid. Vi hyggede med øl og masser af snak i nogle timer, da der begyndte at være tomt, tog vi tre taxaer, en taxa hjem og vores til en club. Vi stod af og Milla fortsatte hjem. Vi var med Jimmy, men da vi nåede stedet var der lukkede og ingen af de andre at se. Vi tog op til en fast food kæde kaldt Black Dog, hvor Jimmy introducerede os for brasilianske hotdogs, det her kommer til at lyde klamt, men det smagte okay. En brasiliansk hotdog er en underlig pandekage agtig ting med tre pølser inden i, ost, majs og en slags mayonnaise sovs. Lige med en gang fritter og en sodavand, så fungerer det skam fint. De fås i flere slags varianter, men der er bønner og andre ulækre ting i. Vi satte os udenfor for at spise, der kom to italienske piger, Jimmy kender og satte sig hos os, og pludselig kom en brasiliansk tjener, Jimmy også kender og joined os. Så blev der ellers drukket lidt øl og snakkede helt vildt, meget om det portugisiske sprog. Kl. halv 4 lå vi i vores senge endnu engang.
Femtende april. Hyggelig praktisk- og parkdag. Vi var lidt sent ude af fjerne i dag, Lotte hentede morgenmad, endnu engang madder, deres brød og ost er bare så godt. Milla kom over til vores hostel, hun ville have os og dutch courage med. Vi pakkede vores ting, alle dem vi gerne ville have sendt hjem. Vi smuttede i en metro og fandt et postkontor, mens vi baksede med at få plads til tingene i en kasse, fandt de to andre morgenmad. Nu er der endelig plads i vores tasker igen og tingene er på vej hjem. Vi gik over i en boghandel, vi manglede et par Lonely Planets, det samme gjorde Dennis. De havde ikke alle dem, vi gerne ville have, men hun kunne have dem til os i aften, så vi må tilbage i aften. Vi fandt en metro igen, der stoppede så tæt på Parque do Ibirapuera, den største park i Sao Paulo, så muligt, så gik vi der hen. Vi fandt os en lille cafe ting der inde og satte os og fik noget at drikke og noget Acai, en meget lilla frugt de fryser og smider nogle bananer og müesli på. Det ser ikke super lækkert ud, men det smager fabelagtigt, kan godt forstå at Milla er afhængig. Vi begyndte at gå rundt i parken, bare nyde solen og snakkede. Vi stoppede ved en legeplads og fik os en lille gyngetur, bliver man aldrig for gammel til. Sidst på eftermiddagen ville vi tilbage til boghandleren, her opdager vi at Milla ikke går med posen med de andre bøger, vi havde købt, mere, men de har dem heldigvis stadigvæk hos den lille cafe i parken. Vi begynder at gå op til metroen. Dennis tager en anden, han skal nemlig med bussen i aften, men har ikke købt billet endnu. Vi henter bøgerne og smutter tilbage på hostlet og køber ind til noget aftensmad. Dennis kommer lige hurtigt og siger farvel og får sine bøger, mens vi laver mad, Milla smutter hjem til familien hun bor ved. Vi laver lækker pasta med tomatsovs. Vi spiser inde på værelset, her falder vi i snak med to hollandske piger, som skulle være fløjet til Indonesien i dag, men missede deres fly. De har heldigvis fået et til i morgen tidlig i stedet. Gav dem lige et par gode råd med på vejen. De tog ud i lufthavnen her til aften, for at spare en overnatning, man kender det alt for godt efterhånden. Resten af aftenen gik med at snakke med folk og hygge på værelset og lade op til den helt store rundtur i morgen i Sao Paulo.
Sekstende april. Tyveri og sushi. Lotte hentede morgenmad til os, satte vi os udenfor og spiste. Vi snakkede med Milla på nette, hun ville kom senere, så tager vi ud i det japanske kvarter og kigger rundt og får sushi igen. Jimmy sagde at Acai manden var udenfor, hvis vi ville have noget. Det ville vi rigtig gerne, så fik en snak med Jimmy og noget Acai, mens vi ventede på Milla. Vi tog metroen ud til busstationen, fik købt billet til på lørdag, så skal vi videre sydpå. Bagefter tog Milla os med ud til det japanske kvarter, først skulle vi se Pateo Do Colegio, her blev Sao Paulo grundlagt, og derefter gik vi hen til Catedral da Se. Her fik vi stjålet Anne-Caths kamera, der er åbenbart mange lommetyve, så har næsten ingen billeder fra Sao Paulo, lidt ærgerligt, men heldigvis var det bare et kamera. Vi gik ind i katedralen, den er kæmpe stor. Nu trængte vi også til noget sushi, så vi smuttede ned på restauranten. Vi bestilte stor buffet igen, spiste til vi var ved at revne og lavede sjov med, hvor dårlig Lotte var til at spise. Da vi kom tilbage på hostlet sad folk nede i baren og drak, vi gik der ned og fik en hygge snak. Vi ville gå tidligt i seng, men vi har fået tre polakker på værelset, som da lige skulle have en godnat sjus, eller mange. Jimmy kom ind og snakkede med os også, han var meget imponeret over, hvor meget disse polakker kunne drikke og deres blandings forhold, vi snakker også over halv halv her. Så den blev alligevel to inden vi kom i seng.