Profile
Blog
Photos
Videos
Så blev det tid til endnu en update fra rejsen i Vietnam og her har vi det super godt !
Turen på motorcykler gik helt fantastisk og vi nåede bl.a. at ride på elefanter, så det flotteste vandfald og kørte gennem bjergområder med de smukkeste udsigter - helt klart en succesful tur og en super måde at se Vietnams natur og kultur på :)
Turen sluttede onsdag i Nha Trang hvorfra vi tog videre med en natbus til Hoi an - cirka 13 timer nordpå.
Torsdag - den første dag i Hoi an blev overvejende brugt på bestilling af skræddersyet tøj til os begge. Byen er kendt herfor og laver super flot og billigt tøj som vi nu har sendt hjem til DK - Glæder mig så meget til at have min nye kjole på :)
Dagene i Hoi an stod også på cykeltur til stranden, gåtur rundt i byen (der er
så hyggelig og med farvede rislamper over det hele om aftenen), kagespisning, tur til byens marked og vi fik afprøvet deres specialitet Cao Lao (faktisk et par gange så vi kunne sammenligne lidt) og sidst men ikke mindst blev det også til en bytur, hvor vi bl.a. mødte en flok flinke australiere :)
Søndag gik turen igen videre nordpå.
Igår mandag ankom vi så til Hanoi efter en 22 timers bustur og tjekkede ind på et dormroom med 6 andre backpackere i det gamle kvarter i byen.
Dagen gik med rundtur i byen, både til bens og på cyklo og førstehånds indtrykket er rigtig godt - en travl by med en hyggelig atmosfære.
Aftenen stod på vand dukketeater - en af Hanois turistattraktioner vi er blevet anbefalet. Meget fint og sjovt at se, men lidt specielt :)
Idag har vi været kulturelle og har besøgt Ho Chi Minh mausolæet, set byens ældste tempel samt byens kendte litteraturtempel.
Eftermiddagen stod på iskaffe og god kage og efterfølgende løbetur rundt om byens sø, Hoan Kiem Lake :)
De kommende 3 dage står på sejltur i Halong bugten hvor vi bl.a. skal bade, sole, trekke og sejle i kajak :)
Update følger!
Knus Anne
- comments
Josephine Skønnnttttt Pande
Jens Guldborg Oh M G ! Glæder mig så meget til at høre mere! Knus Jens
Mor Det lyder virkeligt, som en kæmpe kulturel mundfuld; og at I bare suger til jer og nyder livet.............hvor er det skønt :-)