Profile
Blog
Photos
Videos
Så har vi været hernede i dette underskønne naturområde i nogle dage, og vi syntes at det er ved at være tid til en lille blogopdatering.
Vi ankom hertil i onsdags efter 22 timer i bus, først til Bariloche, og dernæst til Villa La Angostura. Vi blev meget pænt modtaget af Tomi's familie (Han selv var lige kørt til byen, og var ikke hjemme), og fik anvist vores værelse - vi har vores helt eget værelse, igen igen, selvom der er plads til 6 personer. Stedet hvor vi bor er egentlig en campingplads (udover campingområdet er der sovesale og små hytter) som er eget af universitetet i Buenos Aires, grunden til at vi bor her er at Tomi's far er den der holder styr på stedet her.
Bariloche området er super præget af de mange mange søer og den meget flotte natur, hvilket selvsagt præger vores aktiviteter hernede. Vi har været ude og gå en hel del: i torsdags var vi på en lille tur om eftermiddagen (det regnede om formiddagen, og Argentina går som tidligere nævnt i stå når det regner), til den grønne lagune -det kalder de søerne som størrelsesmæssigt ca. svarer til dem vi har i DK, de er for små til at være søer - og et udsigtspunkt nede ved havnen. Vi var afsted sammen med en gruppe fra UBA (universitetet har en ny gruppe hernede hver uge, og de to guider er så søde ved os), de snakker allesammen spansk -nogle få snakker lidt engelsk. Fredag var vi igen ude og gå, sammen med nogle piger fra UBA og en guide, vores mening var at vi kun ville gå med dem op til et vandfald, og så tilbage igen, men pludselig viser det sig at vi skal blive sammen; bondefangeri, vi er nu "tvunget" til at gå med hele vejen op til Caron Negro, oppe imellem bjergtoppene. Vi var så langt oppe at der var sne ca. 5 meter højere oppe, det var et meget flot sted, helt grønt, med små vandløb og træer osv. Vi var helt færdige om aftenen, vi havde gået og gået hele dagen. Men det var udskiftningsdag (for UBA folkene), så der var "fin" middag med levende musik oppe i den anden sal, vi var ikke længe om at blive enige om at man ikke skal lede længe for at finde et band som var bedre (vi tror/håber at det er fordi de ikke har spillet sammen så længe). Vi sov meget meget godt om natten!
Lørdagen gik med god restitution; det stod ned i stænger hele dagen, og der står selv hærdede regn-danskere som os af! Vi var en lille tur ned i byen for at spise frokost, og købe lidt ind. Vi var i den ene af de ca 5 chokoladeforretninger i byen, og kunne selvfølgelig ikke dy os ;) Vi har undret os over at de har så mange chokoladeforretninger i en så lille by, det viser sig at det har de fordi de kan! Nordpå kan de ikke, det smelter hele tiden.... (en lille smule skadefro kan man måske sige)
Igår gik vi ud til en skov af Arrayan træer; 2 km ned til havnen, 12 km (prøver de at bilde en ind - vi er overbeviste om at der er længere) ud til skoven. Der er et skilt for hver af de 12 km ud til skoven, meget sødt, men man kommer altså til kun at gå efter skiltene, og der er ikke lige langt imellem dem! Meningen er så at man "bare" kan tage båden tilbage til havnen, dog finder vi ud af at der er 2 timer til den næste båd, og det koster 100 pesos (ca. 150 kr) pr person, så vi beslutter at de kan rende og hoppe, og vi går tilbage (vi har allerde betalt 50 pesos for at komme ind på stien til skoven). Endnu engang var vi helt færdige om aftenen, og imorges vågndede vi ca. 10 min før det er meningen at morgenmaden bliver ryddet af bordet - men vi nåede det!
Senere på dagen skal vi med Tomi ud og besøge Pablo, det glæder vi os til, og lige nu nyder vi en formiddag uden de vilde aktiviteter.
På onsdag tager vi videre, endnu en gang, vi har et fly vi skal nå fra Santiago på torsdag kl 7.45. Så vi må med en bus til Osorno (i Chile), hvorfra vi har gjort os den luksus at booke et fly til Santiago.
Vi håber i har det godt derhjemme
- comments
Tove Pedersen Hej Anna og Amalie, Jeg fik vist lavet en kommentar under d. 17. december i stedet for, så kig der!! Store knus fra moster Tove