Profile
Blog
Photos
Videos
Lad mig sige det saadan, det var ikke lige den bedste start vi fik paa vores rejse rundt i Vietnam. Paa vores hotel havde vi mandag eftermiddag bestilt og betalt en 3-dages tur med 2 overnatninger til Halong Bay. Vi skulle sove en nat paa baaden og en nat paa et hotel paa en oe, hvor vi ogsaa skulle i en nationalpark. Vi glaedede os rigtig meget til at komme afsted, saa da bussen kom for at hente os kl. 8 tirsdag morgen var vi bare klar!
Alt gik som det skulle, lige til vi havde 30 minutters bustur tilbage. Da fik vi den triste besked, at baadturen var aflyst pga. daarligt vejr. Der var desvaerre intet de kunne goere, men vi kunne vaelge mellem to forskellige ting. Tage med bussen tilbage til Hanoi samme dag, eller tage en overnatning i Halong City for egen regning. Naar vi kom tilbage til vores hotel i Hanoi ville vi kunne faa alle pengene for turen tilbage, lige paanaer 15 US$ pr. person, som daekkede bustur til og fra Halong City samt frokost om tirsdagen. Vi valgte at tage en overnatning i Halong City, da en hel dag i bus var lidt for meget for os. Og hvad giver man sig saa til i denne by, naar man har glaedet sig til at komme ud og sejle. Jo, vi gik ud og spiste god aftensmad inkl. dessert, og saa spiste vi en masse Oreo-kiks og hyggede os paa hotelvaerelset.
Onsdag tog vi med bussen tilbage til Hanoi og forventede saa at kunne faa de penge tilbage, som vi var blevet lovet. Men her gik det saa galt. Vi kunne ikke faa det tilbage vi var blevet lovet, og ham vi talte med paa hotellet ville have, at vi skulle vente til dagen efter, for saa kunne vi snakke med hans Big Boss om det. Sure og tvaere og efter flere diskussioner med gutten paa hotellet gik vi ud for at finde noget at spise og saa tilbage i seng! Torsdag snakkede vi med denne Big Boss, og fik at vide, at vi kun kunne faa 50% af pengene tilbage, for de havde jo ogsaa mistet penge paa at turen var blevet aflyst. Det endte med at vi maatte sige ja til de 50%, for ellers ville vi slet ingen penge faa! Saa endte med at miste ca. 300 kr pr. person. Det lyder ikke af mange penge, men det er det herude i Vietnam. Man kan faa meget for 300 kr! Efter vores lille kontrovers med denne Big Boss, gik vi ud i byen, fast besluttede paa at faa en god dag ud af det alligevel.
Og det blev en god dag! Vi tog ud til Hanois musik konservatorium i haab om at finde en marimba eller to. Rosa ville gerne hoere nogen spille paa dette instrument, der minder lidt om en stor xylofon, hvilket vi havde hoert, var muligt her. Da vi kom derud fandt vi nogle soede studerende, som hjalp os. Der var desvaerre ingen marimbaer paa skolen, men vi fik arrangeret et moede med en mand, som viste os nogle marimbaer der, hvor symfoniorkestret oever. Her moedte vi ogsaa en af hans venner, som spiller i symfoniorkestret. Da vi tog afsted, efter at have hoert dem spille lidt paa marimbaerne, fik vi to gratis billetter til aftenens koncert med symfoniorkestret i Hanoi. Saa om aftenen gjorde vi os klar, gik ud og spiste og tog til koncert. Og hvor var det godt! Det er nok ikke noget, jeg kommer til hjemme i Danmark, men det var faktisk overraskende godt.
Tilbage paa hotellet fik jeg en sms fra en af vennerne i Danmark om, at der havde vaeret et jordskaelv i Thailand samme aften. Vi havde godt snakket om, at vi maerkede noget ryste mens vi var til koncerten, men taenkte ikke mere over det, ikke foer end vi fik beskeden hjemmefra. Det viste sig saa at det var dette jordskaelv vi havde kunnet maerke, og ogsaa see paa mikrofonerne oppe i loftet da de gyngede lidt. Men vi har det godt!
Fredag aften tog vi med en natbus til Hue, hvor vi er nu, men inden da var vi, ligesom saa mange andre turister i teatret og se vanddukketeater. Det var okay, men ikke nogen videre spaendende oplevelse. Men nu kan vi sige at vi har set det, hvilket vidst er lidt af et must? Vi havde snakket om, ogsaa at ville se vanddukketeater i Ho Chi Minh City, men det er vidst droppet igen. En gang maa vaere nok!
Nu er vi saa i Hue, hvor vi skal vaere et par dage. Det er noget rigtig kedeligt vejr her, - det regner og er koldt. Vi havde ellers haabet paa, at det blev varmere jo laengere sydpaa vi kom, men vi er aabentbart ikke nok sydpaa endnu. For at vaere lidt kulturelle tog vi ud og saa Den Forbudte By, saa nu har vi da vaeret der. Spaendende vil jeg ikke ligefrem sige at det var. Men noget der har vaeret godt idag, var de smaakager vi fandt i det lokale supermarked. Vi fandt ikke mindre end 3 forskellige daaser smaakager fra Kelsen! Godt nok var det fra Ribe, men det var alligevel lidt hjemligt. Saa vi koebte en af daaserne og har snart spist dem alle. Ikke daarligt!! Mandag morgen tager vi bussen videre til Hoi An, hvor man kan faa syet toej, sko og tasker. Gad vide hvorfor vi skal dertil?
Ellers har jeg det rigtig godt, jeg nyder at vaere afsted, ogsaa selvom vejret ikke ligefrem er fantastisk.
- comments