Hej derhjemme

Vi forlod i torsdags Alice Springs. Efter alt postyret med de der mærkelige aboriginals havde vi fået nok og besluttede at sådan en by var ikke noget for os. det tog lidt længere tid at få sagt op, flyttet, ringet til Kate for, at sige at vi ikke flyttede ind i Share house alligevel.

Den sidste uge tilbragte vi på den første camping plads vi boede på udenfor byen. Vi havde lidt fri så vi tog ud på "West Mcdonald ranges" og så noget helt fantastisk natur, bjerge og søer.

Vi var så heldige at spotte nogle dingoer oppe på et bjerg, så dem klatrede vi op for at kigge nærmere på - de var desværre løbet deres vej da vi nåede bjerget, men i stedet var der et par kænguruer og en skøn udsigt!

Efter vores sidste vagt torsdag aften startede vores roadtrip ud mod kysten. (vi droppede Darwin fordi at vi simpelthen ikke magter flere aboriginals).

Køreturen på de 2300 km. tilbagelagde vi på 2½ dag med cruise controllen sat på 80 km/t. Vi så helt utroligt mange ting på vores tur, gode som dårlige.

Vi så jo desværre en masse døde kænguruer, katte, og tragisk nok en ko, samt dens kalv der var døde under fødslen ligge midt ud på vejen.

Vi har dog også set en masse flotte fugle, ørne, og en 'mini-dinosaour' ligge og tage sol i vejkanten(vi kan ikke huske hvad den hedder). Vi så også en flot dingo løbe over vejen en par meter fra os, da vi på et tidspunkt var holdt ind til siden (et utroligt flot dyr).

På vejen så vi også et landskab på flere hundrede kilometer, som var fuldstændigt overdynget med teramitboer. Nogle var helt op til et par meter høje, og brede. Vi tog derudover også et smut forbi Devels marbles, hvilket er et tilfælddigt område midt ude i ørkenen, hvor der ligger enorme, runde sten.

Stenene indeholder metaller som med tiden nedbrydes ved kontakt med vand. Nogle af de enorme sten er derfor flækket midt over, på meget facinerende vis, i et helt rent snit.

Lena skulle jo prøve sine klatreevner af, men endte med at slå sin lille fod. Det var dog en smule selvforskyldt, da hun forsøgte sig i 'klipklapper'.'

Ikke desto mindre er vi nu nået Townsvillie, som er en halvstor by der prøver at konkurrere med Cairns. Der er en super-lækker strand, masser af flotte fugle, og så ligger magnetic Island lige knapt 10 km. herfra.

Vi er desværre blevet mødt med regn og torden, som selvfølgelig gør alt bliver det kedeligere. Så lige nu tøffer vi bare rundt i byen og windowshopper, ligger i bilen, og er sure over en så dårlig velkomst.

Det skulle blive bedre på tirsdag hvor vi regner med, at skulle ud og snorkle ved det længe ventede reif, og muligvis sejle til matnetic Island for at søge jobs.

Håber at I alle har det godt, og opfører jer ordenligt.

Knus fra Anders og Lena.