Vi havde booket vores skydive til torsdag, men pga. vejret kunne det ikke lade sig gøre. Vi bookede en ny tid til fredag kl 10.30. Da kl. var 10.45 var vi stadig ikke blevet hentet på vores hostel, så vi troede heller ikke at vejret tillod skydiving denne dag. Men vi tog fejl. Vi blev samlet op og kørt til stedet hvor vi skulle skydive, en køretur på ca. 10 min. Her skulle vi udfylde en pokkers masse papirer, og så var der introduktion. En instruktør fortalte os hvilke positioner vi skulle være i under udspringet. I begyndelse skal man lave bananen med hænderne på brystet. Når manden man sad fast til (fra nu af vil vi bare kalde ham manden) klappede en på skulderen, skulle man folde armene ud. Det vigtigste er landingen for det er her skaderne sker. Når det er landings tid trækker man benene op og lander på rumpen:)
Så var det tid til at få dragter på, puha nu var vi ved at være nervøse! Amandas mand var utrolig morsom og lavede jokes om at han kiggede efter hvad de andre gjorde for han var bare buschauffør. Det syntes Amanda ikke var spor sjovt. Julies mand påstod det var hans første spring, heller ikke super betrykkende. Men så var det afsted! Flyet havde plads til 12 personer og var ikke spor nyt, det var lappet med gaffa tape flere steder, og døren var bare en plastic dør som blev trukket ned, så man ikke kunne falde ud. Turen op var meget nervepirrende og vi kiggede flere gange nervøst på hinanden. De andre instruktører snakkede som var det over en øl. Ved 14.000 ft blev 'døren' åbnet og første mand blev kastet ud. Det var for vildt at se! Personerne forsvandt direkte under flyet og var væk. Ret livsbekræftende...... 3 andre sprang så og så var det blevet Julies tur. Det at blive kastet ud fra flyet var det vildeste nogensinde og en fuldstændig ubeskrivelig oplevelse!!!!! Efter Julie fulgte Amanda med som den sidste. I starten blev man bare kastet rundt som skyerne og vinden tillod det og derefter var det med maven nedaf. Klappet på skulderen kom, og man kunne åbne armene og skrige det man havde lyst til! Og så fløj du ellers nedad. Igennem skyerne var det rigtig rigtig koldt og det føltes som en masse nåle der blev stukket ind i kroppen, det bed! Efter ca 60 sekunder med frit fald blev faldskærmen trukket ud. Det gav et ryk i kroppen, så det var lige med holde styr på hovedet. Frit fald var blevet erstattet med dejlig svævning oppe i himlen.. Vildt. Nu var det pludseligt også muligt at se hvad der foregik nede på land. Vi fik begge lov til at styre vores fladskærm så man snurrede rundt, det var alt for vildt! Da det var tid til at lande skulle benene trækkes godt op så man kunne lande på numsen. Vi landede godt og bum, så havde vi fast grund under fødderne igen. Ligeså snart Julie blev sluppet fri spurtede hun hen til Amanda for at give det største kram, vi overlevede. Vi var fulde af adrenalin og højt højt højt højt humør!!! Vi kom ud af vores seletøj og hoppede rundt, det var lidt svært at forstå, at man lige var sprunget ud fra et fly. Vi sad, høje på det hele, og ventede på de billeder som skulle være taget af os, og som vi havde betalt dyre domme for at få! Maverne og hovedet havde det lidt skørt efter turen, så alt var lidt mærkeligt.. Men vi fik vores billeder og blev kørt tilbage til vores hostel. Her mente vi selv at vi fortjente et lækkert lækkert måltid (de sidste par måltider var jo vores sidste inden vores spring og pga. Udskyldelser og aflysninger, havde vi haft mange sidste måltider). Resten af dagen tullede vi rundt på vores hostel og fortalt alle om vores vilde vilde vilde oplevelse!!