Profile
Blog
Photos
Videos
14/11
Vi kørte til Cooper Pedy, vi havde næsten ingen vand haft på vejen dertil så vi var godt tørstige. Vi fandt en campingplads som havde en dejlig stor pool.
Da vi så havde betalt, kom damen bag skranken i tanke om at deres pool ikke virkede i øjeblikket. Ikke så fedt når her er 40 grader. Så det blev bare en dag i saunaen. ( bilen ) Det kostede os også penge at bruge brusebad der. Man puttede 20 cent i. Og havde så 2 min. Fuld tryk med vand, hvem fanden kan nå at bade på 2 min.
15/11
Stadig i Cooper Pedy.
Vi besøgte et museum under jorden. Ca. 50 procent af befolkningen bor under jorden. 60 procent af hele verdens produktion af opal kommer fra denne by, er de tydeligvis meget stolte af. Byen er derfor heller ikke så smuk, da det hele er en stor byggeplads. De skulle dog tjene en masse penge. :)
Senere på dagen kørte 350 km, og kom til en rasteplads hvor vi skulle sove.
16/11
Vi kørte til Port Augusta.
Jule syntes her var meget koldt, kun 23 grader. Puhaa ;) vi fandt en camping plads og slappede lidt af. Det lykkedes os senere på dagen at finde et bibliotek, hvor vi kunne gå på nettet. Ellers fik vi bare købt nogle øl, slappet af og nydt livet. Vi havde en dejlig udsigt fra hvor vi sov, vi kunne se havet med bjergene bag ved.
17/11
Vi kørte til Port Pirie. Der forklarede en gammel dame os i turist informationen, at vi skulle køre syd på ned af Clare Valley. Clare Valley er et kendt vin distrikt. Der er meget grønt, og utrolig smukt. Vi så dog det meste fra bilen. Endelig nåede vi Adelaide. Her bor ca. 1 mio mennesker, kunne vi bestemt godt mærke på trafikken. Vi blev godt stressede over at de fleste campingpladser var fuldt booket. Det lykkedes dog til sidst at finde en hvor de kunne give os en plads. De havde egentlig ikke plads, men var rigtig flinke og gav os en VIP plads. Vi gik en tur senere på dagen i skoven. Her fik vi set vores første koala i naturen. Den sad og sov, men vi fik da lidt liv i den.
18/11
Puhaaa, det var koldt i nat. Vi kørte ind til city, og gik en lang tur. Adelaide er en utrolig smuk by. Senere besøgte vi et gammelt fængsel, og fik en 2 timers rundvisning, syntes vi var rigtig spændende. Nu begyndte jagten på at finde en campingplads hvor vi kunne sove. Det lykkedes dog at finde en, som vi bliver på til på onsdag. Vi regner med at se mere af byen imorgen. Tirsdag håber vi på at komme på en tur til Kangaroo Island. Hygge. :)
- comments