Så er det over en måned siden vi tog hjemme fra hvilket er gået utroligt hurtigt, men vi har også oplevet rigtig meget.

Fra Cairns fortsatte vi turen videre ned til Airlie Beach og fandt en camping plads - det var rigtig varmt så vi tog en tur i svømmepølen, hvori vi også mødte en anden dansk familie som vi snakkede en del med, de havde en dreng på snart 8 år så der var igen en legekammerat til Jacob. Vi var lidt i tvivl om vi skulle tage på sejltur - da de lovede dårligt vejr - så vi ventede til om morgenen og ja det så ud til det både kunne blive godt eller dårligt, men vi tog alligevel chancen. Da vi kom ned til havnen begyndte det selvfølgelig at regne …øv men ude på revet var det rigtig flot vejr. Turen gik til et rev ude blandt Whitsunday island,hvor vi snorklede og så rigtig mange flotte fisk igen, derefter til WhitesundayNational Park, hvor vi blev sejlet ind og gik en tur gennem regnskoven og op til udsigtspunkt over denne smukke kridt hvide lange strand og det blå og turkise blå vand. Bagefter var der frokost på skibet og så sejlede vi hen til White heaven beach som er en af Verdens 10 bedste strande - sandet er bare så fint. Vi iførte os igen disse smarte "stingers suit" og hoppede i vandet og ind på stranden hvor vi badede og ungerne legede i det dejlige sand. Øv her kunne vi godt blive men turen gik hjemad igen. Det havde bare været en dejlig dag synes vi alle.

Næste dag stod vi tidligt op for vi ville køre til nogle limestens grotter lidt nord for Rockhamton så der var ca. 350 km. Vi kom dertil kl. 16. og valgte at campere der - børnene synes der var lidt uhyggeligt da vi var der helt alene, men snart så vi at vi ikke var alene da der stod 2 kænguruer og kiggede på os - de var meget upåvirket af os så vi kunne komme rigtig tæt på, her var bare dejlig stille men bare for mange myg. Næste morgen skulle vi så på familie adventure tur i grotterne - vi fik kedeldragter, hjelme og lygter og vi var kun os og en guide samt 3 andre ansatte som skulle læres op. Turen gik så op til grotterne hvor vi blev sat på forskellige opgaver og udfordringer - ned på knæ og igennem små huller og sprækker og under sten -nogle gange blev vi bare selv sendt af sted og skulle selv finde vejen ud. Den ene gang var vi ved at være bange for at Flemming ikke kom igennem - han havde lidt problemer og sad fast men med lidt rokken og vriden lykkedes det. Vi var glade for at vi havde fået kedeldragterne på da vi kravlede og mavede os gennem pytter og mudder det er jo den våde sæson. Indimellem kom der også flagermus flyvende imod os. Tilslut kom vi ind i en grotte de kaldte The Cathedral - hvor de afholdte koncerter og nogle gange bryllupper han satte noget musik på da ingen af os ville synge selv så vi kunne høre den flotte akustik. Det lød helt fantastisk og samtidig var der forskellig lys på i grotten. Sikke en tur - vi var møgbeskidte og svedige så vi tog os lige et bad inden vi forsatte i camperen. Videre til Gladstone hvor vi fik vasket tøj og sko.

Næste stop var Bundaberg - her skulle vi se havskildpadder, som vi gjorde det for 13 år siden. Vi camperede lige ved den samme strand som skildpadderne kommer op på. Så vi nødt det ved stranden om dagen og gik så der over kl 18.30 - vi var heldige at komme på det første hold som blev kaldt ud. Sæsonen for at se havskildpadder komme ind på stranden og lægge æg var ved at være på hæld så det kom vi nok ikke til at se. Men vi var heldige at vi blev kald ned på stranden med det samme til en redde som var ved at blive udklækket (vi havde ellers forberedt børnene på at de kunne komme til at vente længe inden der skete noget) .Børnene blev sat i en rundkreds omkring reden og så de voksne - Rangeren gravede lidt sand af så de bedre kunne komme op og så kom de små søde skildpadder bare myldrende op - vi fik lov at mærke hvordan de brugte deres ben men vi måtte ikke røre dem og næsten heller ikke tage foto. De satte dem i en indhegning til alle var kommet op og derefter kunne vi stå på hver sin side mens nogen stod i midten og lyste med deres lommelygter, for at hjælpe dem på vej mod stranden, skildpadderne søger nemlig mod lyset. Flemming fik lov at stå der med sin lygte og 2 små skildpadder kravlede over fødderne. Det var sjovt at se disse 114 små skildpadder finde vej ud til det brusende hav. Kun 1 ud af 1000 overlever og bliver så gammel at den selv kommer ind og lægger æg. Bagefter kunne vi blive på stranden og se at hun gravede reden ud og talte æggene og så hvor mange der var. Det gjorde vi - vi skulle have det hele med. Hun fandt også en 5-6 stk mere som ikke var kommet med op i nu. Vi kom tilbage til visitor centeret hørte om der var nogen chance for at se en havskildpadde komme ind for at lægge æg - de fortalte at det var over en uge siden der sidst havde været en og det var ved at være slut. Klokken var også 21.30 så det var fint det ikke blev for sent.

Vi kørte videre tilHervey bay hvor dagen blev brugt til praktiske ting - herfra kørte vi videre tidligt næste morgen til Tin Can Bay for at se delfiner. Vi var der kl. 8.30 men ærgerligt der havde været en inde kl 6 i morges, men en fortalte at i går kom de ind kl 11 - vi ventede sammen med en masse andre (noget andet end da vi var der for 13 år siden der var vi kun 4. Men efterhånden tog folk af sted igen og vores tålmodighed rakte heller ikke længere, selvom børnene blev rigtig skuffet men ærgerligt at delfiner ikke kender klokken. Vi kørte videre til Rainbow Beach kun ca 30 km herfra hvor vi ville overnatte. Det lå lige ned til vandet - rigtig flot strand omgivet af høje sandstensklipper. Vi gik på stranden og badede men man skulle holde godt fast for bølgerne var kraftige og hev en frem og tilbage, men børnene elskede det. Vi gik en tur langs denne smukke kyst. På campingpladsen havde vi en nabo med 3 hunde og dem var børnene vilde med - og ja det endte med at de hver gik tur med hver deres hund og nu må vi høre på - spørgsmålene må vi ikke godt få en hund - selvom vi var blevet enige om at det var kaniner de skulle have.

Det var vist alt for denne gang - i dag kører vi mod en anden flot strand Nosa Head og har planer om at nå Brisbane i morgen og måske besøge Helenes venner som vi også besøgte sidste vi var i Australien, hvis det ellers kan passe.