Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det vel blevet tid til en lille blog.
Vi er først lige kommet afsted fra Sydney, hvilket er en del senere, end hvad vi egentlig havde regnet med.
Vi rendte ind i Arjang og Jakob fra Andreas' gymnasieklasse og så blev det hurtigt til nogle flere dage, plus flere fester i Sydney.
Sydney er selvfølgelig stor, men vi føler, at vi har været godt omkring. Vi har været en del på Bondi Beach, som er en (hvis ikke dén) af de mest populære strande i Australien. Der kører også et program hvor man følger livredderne fra Bondi Beach, vi så kameraerne, men ikke noget aktion. Men som sagt har vi brugt en del tid her. Det er en rigtig flot strand med gode bølger. Vi fik endelig taget nogle surflektioner, hvilket var rigtig fedt! Vi har nu også investeret i nogle surfboards, så vi kan komme ud og surfe når vi lyster. De sidste par dage har vi brugt i Kings Cross, som er en by eller et område i Sydney. For at man kan få et billede på, hvad Kings Cross er, så kan man sige, at det er Australiens svar på Istedgade eller noget i den dur. Der er stripbarer og diskoteker over det hele. Vi mødte mange underlige mennesker, så sandelig også mange sjove mennesker. Det var virkelig en oplevelse, i og med, at der var godt gang i den hver aften! Vi boede på et lidt beskidt, men alligevel ret fedt hostel sammen med Jakob og Arjang.
Vi er nu "endelig" kommet videre fra Sydney og befinder os i noget, som hedder Woy Woy. Vi bor hos Dave og Fran, som Andreas kender fra The Great Wall Marathon i Kina. Dave er kommentator ved en masse store marathon'er (bl.a. i Kina) og Andreas boede sammen med deres søn Michael i Kina. Vi sover her nok igen i nat og så kører vi videre i morgen.
Planen er nu, at vi kører mod Byron Bay, hvor vi regner med at mødes med Arjang og Jakob igen. Vi har også booket en tur til Frazer Island (som skulle være verdens største sand-ø) og en tur til Whitsundays, som også er en ø ud fra Australiens kyst. På Frazer Island kommer vi til, selv vel at mærke, at køre rundt i en firehjulstrækker, sammen med en gruppe andre backpackers. Om aftenen gør vi holdt og slår vores telte op og laver barbeque.
På Whitsundays sejler vi rundt på en stor båd sammen med ca. 30 andre unge mennesker. Om dagen er planen, at gå rundt på øen og tage en masse billeder. Om aften hygger vi på båden og sover der også.
Med i den pakke vi købte, var der også en tur til Noosa Bay, som også skulle være rigtig flot.
Som i kan høre har vi det rigtig godt og håber, at det også går godt derhjemme.
Mange hilsner Andreas og Jonathan!
- comments
Onkel Mogens. Kære Jonathan. Når I har været på Noosa, vil du forstå, hvorfor mit domænenavn er Noosa. Det lyder som om, I har det rigtig fedt. Fortsat god tur. Glæder mig til at se nogle billeder. Kh Mogens. P.s.: Skal I ikke også ind i nogle af nationalparkerne lidt inde i landet?