Fredag d. 10. juni kl. 20.05 fra Yulara Resort, Uluru og Kata Tjuta National Park

Jeg var blevet fortalt at vi blev hentet kl. 5.10, så jeg stod op kl. 4, selv om jeg sov dejlig varmt i min seng. Men næh nej, ingen bil før 6.20, som var den rigtige tid. Øv! Det var pænt irriterende.
Vi kørte forbi kontoret hvor vi tjekkede ind og så var det ellers videre godt en time mod en kamel farm. Vores tur bestr af nogen der er på 3 dages tur og så er vi en 7 styks der skal videre hele vejen til Adelaide som tager i alt 7 dage. De andre bliver så hentet af en shuttle bus den sidste dag og fragtet til Alice. Vores guide hedder Jimmy Carter og er fra Canberra, han har vidst arbejdet et par år i USA og ellers i Australien med børn der kommer fra fattige familier, så tager dem ud og river rafte, klatre osv.

Ved kamelfarmen prøvede jeg at ride på kamelen Mona, det var bare rundt i en cirkel og tog nok ikke mere end 2 minutter, men det kostede så også kun 6 dollars og var da sjovt at have prøvet. Det var egentlig meget som at ride på en hest, på nær selvfølgelig når den rejste sig og lagde sig ned, huhaj, et meget stort dyr.

Vi kørte videre en time mere og på vejen krydsede vi Finke River, den ældste flod i verden godt 350 millioner år gammel. Så den bare ud af vinduet. Så var der stop ved en tank station og ud af vinduet så vi var vi alle var sikre på måtte være Uluru/Ayers Rock, vi blev ret begejstrede, men det vidste sig at være Mt. Connor som helt snydeagtigt ligner Uluru. De aboriginals der bor her i området tror på at is monstrene bor ved Mt. Connor, så når vejret er dårligt, koldt og blæsende, så er det deres skyld.

Videre til et andet kort stop og så ankom vi til Yulara Resort hvor vi fandt vores som altid primitive camp, men med telt/huse. Her spiste vi frokost som stod på sandwhich. Man kunne godt mærke at os der havde rejst med Adventure Tours før tog lidt over, for folk står bare og gloer, de færrste har forstået at det er "participation tour".

Der er fire andre danskere med en fyr der har studeret her et semester og så er kæresten åbenbart taget med og ledt efter arbejde. Så er de to andre pigen forældre, de er tilsyneladende bønder med egen gård og kommer fra Aalborg området. Først tænkte jeg at nu skulle jeg ikke gøre det samme som jeg har klaget over andre gør, med at snakke deres eget sprog hele tiden, men det bliver ikke noget problem, de er virkelig træls. De snakker så heller ikke særligt godt engelsk, fair nok, men da vi (kommer senere) går ved Kata Tjuta og de så udbryder "Nå, det jo ik' li' jellingestenen".. suk, bonderøve. Ja, undskyld, men jeg måtte bare ryste på hovedet. Kan godt være det er lidt af et kultur chok for dem, men de vidste ikke engang hvad Kata Tjuta/The Olgas var, det er også i orden, men når man tager ned for at se det, kunne man måske åbne en guide bog eller læse rejseplanen, de havde ingne idé vi skulle ud og se det.

Efter frokost tog vi til Kata Tjuta eller The Olgas. Vi kørte ind i national parken og det var ret fantastisk. Vi så, så mange smukke store røde sten og gik en tur der hedder Valley of the Winds, den tog godt 1 ½ time retur, for vi gik vidst kun halvdelen. Bagefter kørte vi hurtigt til "sunset viewing platform" hvorfor vi skulle se solnedgangen skinne over på Uluru. Jeg troede vi så solen gå ned bag ved stenen, men det gør den ikke, man ser stenen ændre farve i stedet. Vi fik kiks og boblene vin i plastik kopper og solen gik ned ca. 18.03. Det var ret smukt. I virkeligheden er det jo bare en sten, så tror det spektakulere er at man ved det er DEN sten.

Vi kom tilbage til camp og mens de andre lavede mad, tog jeg et bad. Vi spiste kamel pølse, kænguru steak og alm. bøf. Kartoffel stykker var vent på grillen og med salat til, smagte rigtig godt. Så fik vi lige information om i morgen, fordi det er vinter og solen først står op kl. 7.30 så har vi ikke tid til at gøre det hele som man normalt ville kunne. Så man kan enten se solopgangen skinne på Uluru fra en platform og så gå halvvejs rundt om Uluru eller man kan gå hele turen rundt om, tager ca. 2 ½ time og er på helt fladt underlag og så se solen stå op imens.
Jeg tror jeg vælger at gå hele vejen rundt om, det vil jeg gerne og det er specielt, det er bare ærgeligt ikke at få solopgangs foto der passer til solnedgang .. man vil jo gerne det hele.

I aften skal vi vælge telt eller swag. Swag er et slags lærred eller betræk som man putter soveposen ind i, inde i det her lærred er der så også en lille skumgummi madras så man ikke ligger direkte på jorden. Det har været latterligt koldt de andre nætter i telt, så jeg tænker at forsøge med swag, så kan man også ligge og se på stjernerne. Nu er kl. 2120 og vi sidder ved bålet for at prøve at holde varmen, det er virkelig virkelig koldt. Tror vi skal stå op kl. 5.30 og så af sted 6.30 for at kunne nå solopgang.