D. 4. juni kl. 19.45 Jabiru resort venter på aftensmad

Hold op hvor jeg sov dårligt, hhvis jeg overhovedet sov. Det var helt forfærdeligt koldt og kunne overhovedet ikke lukke øjnene. Kl. 2 gav jeg op, tissede og tog mere tøj på, det var rart i 10 minutter, men så frøs jeg igen.

Kl. 6 stod vi op, gik på toilettet og lavede to brød med nutella. Så gik jeg tilbage for at børste tænder, tog mine lynlås bukser på og en top samt cardigan. Vi kørte derfra kl. 7 og satte kursen mod Mamukala Wetlands, her gik vi en kort gå tur på sådan en træ anlagt sti. Vi så ud over et helt oversvømmet område, det var meget smukt og fuglene fløj forbi os.

Herefter kørte vi videre til Ubirr hvor vi skulle se aboriginal rock art. Jeg blev helt blæst væk. At stå og se på et hånd aftryk en mand har sat for måske 20.000 år siden, jeg kan slet ikke sætte ord på de følelser. Der var røngten malerier af fisk, primært barramundi. Det er nogen gange lidt svært at se malerierne fordi de i gennem tiden er malet oven på hinanden og med mange forskellige farver, men det er primært den røde okker der bliver tilbage efter regn og blæst osv. Der var også flere malerier de kalder "ancestral art" som er en slags pindemænd der løber. Det mest specielle er de malerier som aboriginals selv siger er malet af Mimi spirits, det er ånder der lever i stenene og rundt omkring dem, de kommer ud af stenene og maler en besked, f.eks. at opfører sig ordenligt osv. Det er gerne meget skræmmende malerier eller malerier der er så højt oppe at man ikke kan forklarer hvordan de er kommet der op. I dag ved vi så at det evt. kan have været sten der er faldet sammen foran maleriet, eller også er det mimi.
Vi så et maleri af Tasmanien Tiger eller Thylacine, et dyr der i dag er udød og sidst var set på Tasmanien, det vil sige at det en eller anden gang har været helt oppe i toppen af Australien, i Kakadu. Det formodes at dyret har fået konkurrence da Dingoen blev introduceret og derfor trak sig længere og længere syd. Så dette er et eksempel på ufattelig gamle malerier. Der var også kontakt kunst, som ikke er særligt gammelt f.eks. en hvid mand med hænderne i siden er formentlig en bøffel jæger, da de altid bossede rundt med aboriginals og fortalte dem hvad de skulle og ikke skulle. Vi så også flere eksempler på rifler.

Jeg faldt i snak med Jeff og som han sagde til mig, hvide mennesker i Australien har så travlt med hvad Aboriginals altid gør forkert. De har været her i 50.000 år, længere et sted end noget andet menneske, de er her stadig. Noget må de sgu da gøre rigtigt.

Jeffs far er kommet i Kakadu gennem 70'erne og kendte Store Bill, en aboriginal som ville gå rundt og af sig selv fortælle om malerierne til dem der ville hører. I dag er der citater af ham under dem alle på skilte og han er den sidste der med special tilladelse fik lov til at blive begravet på deres måde og ikke på en kirkegård. Han var og lyder til at være en eget speciel mand, der var anset af alle.

Vi kørte fra Ubirr til Cahils Crossing. Her mødes salt og ferskvand, det er fantastisk til at fiske barramundi, men her er også rigtig mange krokodiller. Desværre så vi ingen af dem, men her var massere af både hvide og aboriginals der fiskede. Det er samtidig også en af de to veje ind til Arnhem Land, men man skal krydse vandet når det er lavt. Arnhem Land var et af de første områder som regeringen gav tilbage til de aboriginals der levede der og man siger i dag at hvis der er nogen der stadig lever på traditionel vis, så er det dér. Man ved det dog ikke, man ved heller ikke hvor mange der lever der inde.. Det er næsten umuligt at få tilladelse til at færdes i Arnhem Land og det anses i dag som et af de mest uudforskede områder i verden.

I mens Jeff tankede vores bus op, blev vi sat af ved Bowali info & visitor center. Jeg købte mig en iste, aah det smagte rigtig godt. Vi har på hele turen stoppet ved steder hvor folk kan købe forfriskninger og jeg prøver at holde lidt igen, for ellers så sparer jeg jo ikke meget ved denne her tur. Maden er også rigtig god, så det burde ikke være nødvendigt. En iste var nu lækker nok i heden.

Så kørte vi videre til N.. noget, ikke helt sikker på hvad det hed. Nitmiluk, måske. Nå, men her så vi også rock art. Det ældste der er i Kakadu er hånd aftryk og de er over 20.000 år gamle. Ved siden af er der et smukt maleri af et skib med sejl, anker kæde og en lille båd bagefter, et fantastisk eksempel på kontakt kunst. Der er også flere hænder og arme med fine handsker og smykker, formodentlig hvad de har set kvinderne komme til australien med og blevet dybt forundret over. Jeg faldt helt pladask over malerierne af søkøer, noget helt andet end deres malerier af fisk, som menes at være lidt ligesom vi i dag tager et foto af hvor stor fisken vi har fanget er. Jeg er igen lamslået af at se på noget der er så gammelt, så smukt og rørende.

Vi kører til et sted hvor vi kravle og går højt op, for at se ud over landskabet. Vi ledte også efter de sorte wallaroos, sjældne kænguru arter som bor her, men vi så desværre ingen. Bagefter gik vi en tur ned til den billabong der blandt andet er blevet brugt i Crocodile Dundee og så var det tilbage til camp i Jabiru. Det er en minearbejder og ranger by. Kakadu er nemlig det sted i verden med den største koncentration af uran i jorden, måske derfor vi så et specielt maleri de sidste sted af et menneske med underlige vækster fra arme og ben. For Jeff sagde at det er ikke indavl, aboriginals er dem i verden med det reneste blod, for her er det "Grandma" der bestemmer hvem man skal giftes med og hun kender blodet.

Jeff begyndte på maden, mens vi andre gik i bad. Den stod på ris og gryderet, det var rigtig lækkert. Nu er jeg spændt på om jeg kan holde varmen i nat, vi skal vidst op kl. 5.30 og kører 6.30 for det er en lang dag i morgen. Klokken er nu 21. Puh.