Efter at have været afsted hjemmefra i nærmest 8 måneder, er det blevet tid til det sidste blogindlæg. 16 styks, plus det løse er det blevet til. Tæller man det sammen er det blevet til 69 sider i word. Med størrelse 12 og enkelt linjeafstand. På trods af det, håber jeg, at I har nydt at følge med, lige som jeg har nydt at skrive til jer (og lidt til mig selv ;) ).

Der skal gøres tælling, og reflekteres en del her efter hjemkomst og derfor handler dette sidste blogindlæg bl.a. om tal og andre facts som har gjort sig gældende på den tid jeg har rejst.

På 230 dage har jeg brugt:

• 3 deodoranter
• 6 bøtter solcreme
• 3 par flipflops
• for 2000kr malariapiller
• maaaange pakker havregryn (så mange at jeg slet ikke har tal på det, og folk omkring mig synes jeg var underlig, at jeg kunne blive ved at spise det til flere af dagens måltider)
• 150.000 kr. i shillings, kwachas, pulas, rand, pesos, bolivianos, real og dollars
• 16 flyvninger. Den korteste på et par timer og den længste 14,5.

Jeg har mistet:

• 1 par trusser, som desværre var gået hen og blevet yndlings. Det er så træls når det sker!
• 1 sok. Eller, det vil sige, den er ikke rigtig mistet, og det vidste jeg godt. Der skete nemlig det klassiske eksempel på, at når min kære rejsemakker Michelle-Mufufu fra Afrika sagde, at hun ikke havde den ting vi ledte efter, så fandt hun det sjovt nok altid i tasken efter et par uger. Så min ene sok tog hjem før jeg, men det er der jo selvfølgelig heller ikke noget galt i. ;)

Jeg har besøgt:

- 14 forskellige lande:

• Kenya
• Tanzania
• Zambia
• Botswana
• Namibia
• Sydafrika
• Argentina
• Chile
• Bolivia
• Brasilien
• Colombia
• Panama
• Costa Rica
• USA

- Det Indiske Ocean, Det Atlantiske Ocean, Det Caribiske Hav og Stillehavet

- Verdens…

• Højeste fritstående bjerg (Kilimanjaro, Tanzania)
• Største vandfald (Victoria Falls, Zambia)
• Mest vandrige vandfald (Iguazu, Argentina/Brasilien)
• Største kløft (Grand Canyon, USA)
• Hurtigste rovdyr jage frit (Gepard i Serengeti, Kenya)
• Tørreste ørken (Atacama ørkenen, Chile)
• Største fest (Karneval i Rio, Brasilien)
• Største saltørken (Uyuni, Bolivia)
• Højeste palmer (Vokspalmerne i Salento, Colombia)
• Største kanal (Panama-kanalen)

- Min søde familie i Californien

Når det hele opsummeres sådan her, virker det i mit hoved ikke som særlig meget. Andre vil måske mene, at næsten 8 måneder er mere end rigeligt. Lige meget hvad, ændrer det ikke på det faktum, at jeg er hjemme for nu. Det er underligt. Det føles lidt som om jeg aldrig har været afsted. Eller nej okay, ikke aldrig, men at det er længe siden i hvert fald. Det er lidt skræmmende hvordan det hele er som det plejer, og hvor hurtigt jeg er faldet ind i alle de samme dagligdagsrutiner igen. Både på godt og ondt.

Jeg har fået æren af at overtage børnebørnenes legetøjs-opbevaringsrum som værelse, hos mine kære forældre på Overdrevet. Det meste af mit tøj der har været opbevaret på loftet, er kommet ned og lagt fint på en hylde. Inden da, nåede jeg dog at fange mig lidt bøvl med halsen, da jeg en af de lidt koldere dage, da jeg sjovt nok ikke havde en jakke. Det var lidt for krævende at kravle på loftet inden jeg skulle ud af døren, så hej til den kolde danske vind, og hej til kriller i halsen de følgende uger.

Skolen hvor jeg var lærervikar for år tilbage, har igen fået glæden af mit selskab. Der er endda flere af ungerne jeg passede på Fritten, som nu i udskolingen godt kan huske hvem jeg er. Om det er godt eller skidt, det vil jeg ikke rode mig ind i. ;)

Der er dog lige lidt tilvænninger der skal gøres når den almindelige arbejds-hverdag er klar igen. Fx kom jeg i sidste uge afsted uden nøgler. Det er pænt upraktisk, så den dag blev cyklen ikke låst, men kom ned i kælderen. Godt at der altid er nogen hjemme i mit nye hjem, så jeg heldigvis kunne komme ind i huset efter arbejdstid.

På Overdrevet hos mine forældre, er der igen igangsat endnu et byggeprojekt. Det betyder byggedage med alle mine kære brødre og deres søde unger. Nogle af dem er mere begejstret for mit gensyn end andre. Oskar har det stadig med at sige "Nej" hver gang jeg kommer til syne efter lidt tid hvor vi ikke har set hinanden. Dumme lille skid! :D

Selvom jeg er "hjemme" igen, er det ikke altid det helt føles sådan. Inden jeg tog afsted boede jeg i Odense og havde hele min hverdag der. Studie, arbejde, venner træning. Det er ikke meget af det, jeg kan nyde godt af nu hvor jeg igen er hjemme. Studiet er slut, arbejdet er sagt op, og træningen besværliggøres ved at bo lidt for langt væk, til at kunne deltage som før.

Lejligheden er bosat af en veninde og hendes kæreste, som heldigvis er så søde at lade mig låne ekstranøglen så jeg kan komme lidt "hjem" når jeg er på Fyn. Det var en underlig følelse at være der alene i en weekend. Alle møblerne i lejligheden var anderledes, men alligevel føltes det som at være rigtig hjemme. Fx at kunne tage cyklen og mødes med Cille og træne, og derefter køre "hjem" i bad. At gåturen i byen indebar at møde flere folk jeg kender, og at naboerne i opgangen hilste, når vasketøjet skulle sættes over i kælderen. Fyn er fandme fiin!

Når alt kommer til alt, er det ganske ok at komme hjem til den danske sommer. Jeg har fået mere end én portion koldskål og jeg er pjattet med det! Bland selv slik er der også blevet indtaget, så nu er det kun jordbærtærten der mangler, så er jeg opdateret på dét plan. ;) Så mangler jeg bare lige at finde et rigtig voksenjob og et sted at bo. Såeee.

Lige som jeg har oplevet alverdens ting, er der også en smule jeg er gået glip af:

På 230 dage er jeg gået glip af:

• Surprise-bryllup for en meget tæt veninde
• Barnedåb af en anden tæt venindes barn
• Alt det der halløj med tv-serien SKAM
• Fødslen af en niece
• Jul i Danmark
• Vinter i Danmark. Hæ hæ :D
• Skoven være fyldt med anemoner og nyudsprungne bøgetræer
• Vinderen af x-factor, Talent og hvad der ellers har været i TV.

… Men jeg har selvfølgelig ikke fortrudt, og jeg ville gøre det hele igen hvis jeg skulle!

230 dage gik sørme hurtigt, men det har de små 20 dage jeg har været hjemme sandelig også! Der er sket en del, og jeg har fået set mange søde mennesker. Langt fra alle endnu, men det er jo bare et tegn på, at jeg har mange fantastiske personligheder omkring mig og det kan man jo ikke klage over. :) Så ved jeg også hvad jeg skal tage mig til i den nærmeste fremtid, og det er jo ikke helt skidt.

Roger over and out.