Profile
Blog
Photos
Videos
Hej til alle søde jer :-)
Så nåede vi til Cairns, som er vores sidste stop her på den Australske østkyst. I morgen flyver vi tilbage til Sydney, hvor vi har to overnatninger inden vi flyver mod Bangkok på tirsdag.
Vi ankom til Cairns tirsdag aften efter fem lange timer i bus. Det var heldigvis vores sidste tur med Greyhound, busselskabet. Generelt har det fungeret super med busserne, det er gået helt smertefrit - og de sidste par busser har endda haft WIFI og stik til at oplade :-) Vi er bare efterhånden lidt trætte af at køre i bus.
Og derefter har alle dagene været fyldte med nye oplevelser!
Onsdag stod på snorkling på Great Barriere Reef. Vi sejlede først cirka halvanden time ud for at komme ud til revet, hvor vi havde vores første snorkling stop i et par timer. Derefter stod den på frokost inden vi sejlede lidt videre for at snorkle et andet sted inden vi sejlede tilbage til Cairns Marina. Ved det første stop var der godt gang i vandet, så det var lidt svært at svømme rundt og snorkle, men vi fik set lidt forskelligt under vandets overflade, blandt andet Nemo og en masse fine fisk. Maiken blev overrasket af bådens undervandsfotograf, da hun var på vej tilbage til båden, da en kæmpe fisk svømmede lige ved siden af hende. Den har været omkring 1 meter lang og lige ved siden af hende.
Sejlturen frem og tilbage til revet var en smule urolig, men vi klarede skærene - i forhold til nogle af de kinesere, som var med :-)
Torsdag stod på Skydiving! Vi havde stået op til at være klar kl. 8.30, men da kl. var cirka 7.45 får vi at vide at tiden er rykket til kl. 10. Lidt over kl. 10 bliver vi så endelig hentet og kørt afsted ud til lufthavnen. Herude skal vi lige tjekkes ind og derefter ventede vi lidt mere ... Omkring kl. 12 var det endelig vores tur til at komme afsted! Lidt for meget ventetid efter Rikkes mening, der var en smule nervøs og bare gerne ville afsted. Maiken derimod var ret så kølig omkring det hele og tog det stille og roligt.
Vi hilste hver på vores medspringer og kom afsted i den lille flyver - og så fløj vi ellers de 14.000 fod op, som var derfra vi skulle springe. Det var en ret underlig tanke, at den måde man skulle ned derfra var ved at springe ud af flyveren! På vej opad blev vi sat tæt sammen med vores partner og så var vi ellers klar.
Når det var ens tur satte man sig ud på kanten med fødderne under flyveren, armene over kors, hovedet tilbage og så - ready, set, go! Et minuts tid efter blev faldskærmen udløst og herefter kunne man prøve at nyde udsigten de sidste 4000 fod. Vi fik begge lov til at styre faldskærmen inden vi landede på en mark. Det var en sindsyg oplevelse, enormt skræmmende og ret fedt! Der gik lige lidt tid før det gik op for en, hvad det egentlig hvad man havde gjort :-)
Om eftermiddagen var vi begge ret øre i hovedet, så vi chillede bare og shoppede lidt - ups :D
Fredag brugte vi eftermiddagen på at rafte. Vi havde valgt en tur, som på raftingskalaen mellem 1-6, lå lige i midten på en 3'er. Turen var på lige over fire kilometer lang, men det sidste stykke var mere lige flod, hvor vi cruisede med regnskov på begge sider. Der var to store fald, som gav lidt kriller i maven, men ikke meget. Nu har vi prøvet det og så kan vi måske en anden gang prøve en tur lidt længere oppe af skalaen :-)
I dag, lørdag, har vi været på heldagstur til regnskoven nord for Carins. Vi kørte herfra langs kysten deropad. Vores første stop var til morgenthe og Croc Cruise på en flod, hvor vi så to krokodiller - en meget lille på cirka 20 cm. og en større på omkring 2 meter. Herefter kørte vi videre op til regnskoven, hvor vi gik en tur igennem og hørte lidt om de forskellige planter og træer. Derefter var der frokost stop ved en lille gåtur til stranden inden. Frokosten blev efterfulgt af et besøg ved et lille issted, hvor en ældre dame selv producerer isen. Det smagte ret så godt! Inden sidste stop, holdte vi ind ved en udkigspost, hvor man kunne se ud til det rev, hvor Steve Irwin døde - og en masse flot natur. Sidste stop var ved Mossman Gorge, hvor vi hørte lidt om Aborigines, de indfødte hernede og så gik vi ud til en flod, hvo man kunne bade. Vandet var skide koldt, så vi blev inde :-) Derfra gik turen tilbage til Cairns.
Det har været nogle travle dage her i Cairns og vi har oplevet de sidste af Australien :-) I Sydney skal vi op at gå på Harbour Bridge og til koncert med Jason Derulo - vi glæder os!
Kram til jer!
- comments