Profile
Blog
Photos
Videos
Hej alle sammen.
Så er der små 18 dage til jeg rammer DK.
Torsdag sagde vi farvel til Ida og Kasper. Ida rejste til Thailand og derefter Danmark. Kasper rejste hjem til Danmark. Det var meget blandede følelser der ramte os alle sammen. Det hele endte med at blive utrolig følelsesladet for mig og Kathrine. En time før de forlod huset løb jeg op af trapperne i vores store hus, for at komme op på mit værelse. På turen derop ser jeg to tomme værelser kun indeholdende pakkede kufferter. Der gik en meget ubehagelig og trist følelse igennem mig. Det gik op for mig at ved at de første forlod huset, var det egentlig slutningen på 5 fantastiske måneder. 5 måneder med glæde, sorg, gråd, vrede. Alle følelser har præget det her hus. 6 forskellige mennesker, som pludselig skal dele, toilet, køkken, stue og alt andet i 5 måneder. Men lige meget hvor gale og vrede vi har været på hinanden, har vi også haft så ubeskrivelig mange gode oplevelser sammen. Tur til Halong Bay, Sapa og byture med lidt for meget drikkelse så sandhederne er kommet på bordet. Vi har oplevet en fremmet kultur sammen. Diskuteret hvor anderledes alt er, fået dårlig mave, kastet op, trøstet, været ved at blive kørt ned i den sindssyge trafik, hjulpet hinanden gennem mudder og sjap i Sapa, trøstet hinanden da tordenvejret kom for tæt på i Halong Bay, lyttet til hinanden når det har været svært på arbejdet. Vi har gennemgået så mange ting sammen. Og selvom vi stadig sidder et par stykker tilbage, så ved vi alle at det hele er ved at slutte. Om 18 dage låser mig og Steffen huset af og kører mod lufthavnen. Farvel til det hjem vi har haft i næsten 6 måneder. Det bliver hårdt og det er allerede meget hårdt. Der er virkelig mange tanker og følelser der kører i mit hoved. Hvordan bliver det at komme hjem? Hvordan bliver det ikke at have de samme mennesker rundt om sig? Hvor meget har jeg ændret mig? Ja, tanker er der nok af. Men jeg er så ubeskrivelig taknemmelig for den her oplevelse. Jeg ville ikke bytte den for noget. Selv i de hårde tider har det været godt. Jeg har lært en masse om mig selv, om livet, om andre mennesker og selvfølgelig om en helt anden kultur. Jeg har overtrådt mine egne grænser. Fremlagt om sociale kompetencer og samarbejde på engelsk foran 120 mennesker. Ligget alene på et fremmed sygehus i et fremmed land og været bange og utryg ved ikke at vide hvad jeg fejlede. Blevet befamlet af en motorbike chauffør, spist frokost på gulvet med min lærerindes familie, hvorefter vi skulle sove middagslur sammen på gulvet i 2 timer. Mødt verdens største edderkop der spærrede døren så mig og Mikkel opførte os som to små teenagepiger. Godt vi havde Kasper, som lige spillede golf med den med en kost så den fløj ud af døren. Jeg har danset i en vietnamesisk kjole foran 600 mennesker, jeg er blevet snydt 100 gange af taxachauffører, blevet tilbudt "go go" piger, hash, ketamin og alt mulig andet. Vietnam er et fantastisk land og samtidig det mest uhygiejniske land jeg endnu har set. Bag på en motorbike ligger en gris skåret ud i sore stykker. Her ligger den i 35 graders varme og kører igennem tæt trafik inden den når endestationen som er et lille bord ved på fortorvet ved siden af den sindssyge trafik. Her ligger den så til folk køber ;) Pædagogerne kan heller ikke forstå at alle børnene er syge og forkølede, selvom vi prøver at fortælle dem at når 30 børn skal dele 10 kopper så deler de også bakterier. Men det kan også være svært at få det igennem til et folkefærd der tror at ADHD og autisme stammer fra noget børnene har spist!!!!!!!!!!
Jeg har sgu haft det godt. Og jeg er i hvert fald ikke færdig med at rejse. Det her var kun begyndelsen. ;)
Men jeg lovede også at fortælle lidt om hvad jeg har oplevet her i den sidste tid. Jeg har som sagt været i Hoi An igen. Sammen med Kathrine, som jeg bor sammen med her i huset. Vi har det skænt sammen og har også lovet hinanden at det ikke kun skal blive i Vietnam. ;)
Men turen var skøn. Da vi ankom til Hoi An var kl. 22. Jeg ville vise Kathrine havnebredden, da det er noget af det smukkeste om aftenen. Desværre var floden gået over sine bredder og vi kunne ikke gå dernede. I stedet gik vi ud og fik et par øller på den bar jeg tidligere har været på, som er ejet af en dansker. Dagen efter lejede vi et par cykler og cyklede rundt i Hoi An af de små snoede gader. Vi besluttede os for at cykle en tur til stranden. Hoi An har de smukkeste strande i Vietnam (efter min mening). Jeg gik i vandet først. Der var kæmpe bølger og jeg svømmede ud hvor de ikke var begyndt at rulle. Jeg prøvede at lokke Kathrine men hun var ikke meget for det. Da jeg endelig fik hende til at bevæge sig ud mod mig, ser jeg de største bølger 20 meter ude. Vi kigger bare på hinanden og panikker. Men der er ikke så meget at gøre. Vi bliver rullet rundt i den første bølge og kommer op næsten uden bikini. Før vi bliver påklædt igen kommer anden bølge og vi får en tur til. Vi styrtede bare op med 400 kg. Sand i bikini og hår. Der troede vi et øjeblik at vores dage var talte. Puha. Det var knap så sjovt. Men der er nok nogle der har fået nogle gode grin oppe på stranden ;)
Herefter benyttede vi vare poolen hehe.
Ellers købte vi tøj og fik skræddersyet noget forskelligt. Hoi An er fantastisk.
I dag skal vi en tur i byen. Vi er mig, Kathrine og Mikkel i huset. Og ellers er der 3 andre tøser her i Hanoi tilbage fra Danmark. Selma fra mit arbejde som vi også havde med i Hoi An, er desværre blevet nødsaget til at slutte sin praktik og tage hjem til Danmark på mandag. Hun har sukkersyge og inden for den sidste måned har hun ikke længere kunne holde det stabilt. Som jeg tidligere har forklaret, kommer de sukker i alt. Det er lige så de putter sukker i risen, steger kød i en ordentlig omgang sukker, grøntsager vendes i sukker. ALT. Det er skrækkeligt. Så hun har taget dobbelt så meget insulin som hun plejer. Men det har ikke været nok, og hendes blodsukker er nu så højt at hendes læge i Danmark har "beordret" hende hjem.
Det var nok for denne gang. Jeg skal nok love snart at skrive igen ;)
Savner jer alle sammen.
Jeg ligger lige lidt billeder ind fra anden tur i Hoi An.
<3
- comments